23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til energisektoren, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge
Colexon Solar Invest A/S
Peter Woldemar Dill, Karl Willmer, Hans Hildebrand, Graf Von Hardenberg, Eric Jules Veulliet og Henrik Lasse Lindblad er alle udtrådt af bestyrelsen.

Indtrådt som formand for bestyrelsen er Volker Hars, Tyskland. Klaus Henrik Lindblad er indtrådt som næstformand for bestyrelsen. Indtrådt som medlem af bestyrelsen er Henrik Christiansen, Tyskland.

Energinet.dk
Mogens Søgaard Hansen tiltræder 1. april 2010 stillingen som divisionsdirektør i Energinet.dk. Samtidig indtræder han i selskabets bestyrelse.

Hos Energinet.dk får Mogens Søgaard Hansen ansvaret for Supportdivisionen, som bl.a. varetager økonomi, finans, økonomisk projektstyring, indkøb, it, jura, quality management, arbejdsmiljø og facility service.

Grundfos A/S og Poul Due Jensens Fond
Jens Moberg, adm. direktør for Better Place Danmark, indtræder som nyt bestyrelsesmedlem i Poul Due Jensen’s Fond samt i koncernbestyrelsen i Grundfos Holding A/S. Samtidig udtræder professor Niels Chr. Nielsen, Copenhagen Business School, efter mange års nært samarbejde af bestyrelsen for Poul Due Jensen’s Fond samt af koncernbestyrelsen.

Bestyrelsen i Poul Due Jensen’s Fond består herefter af:
- Formand Lars Kolind, direktør.
- Næstformand Niels Due Jensen, koncernbestyrelsesformand.
- Ingelise Bogason, adm. direktør, Alectia.
- Thomas Lund, adm. direktør, Dansk Teknologi.
- Jens Moberg, adm. direktør, Better Place Danmark.
- Fru Estrid Due Hesselholt.
- Fru Ingermarie Due Jensen.
- Poul Due Jensen, adm.direktør, Grundfos Singapore.

Grundfos’ koncernbestyrelse består af:
- Koncernbestyrelsesformand Niels Due Jensen.
- Næstformand Lars Kolind, direktør.
- Ingelise Bogason, adm. direktør, Alectia.
- Thomas Lund, adm. direktør, Dansk Teknologi.
- Jens Moberg, adm. direktør, Better Place Danmark.

Siemens Wind Power A/S
Jens-Peter Saul er indtrådt i direktionen for Siemens Wind Power A/S

Verdo A/S
Bo Kjøller Mejlgaard, 53 år, er tiltrådt stillingen som afdelingsleder hos Verdo Alarm & Sikring. Han er tidligere direktør i og indehaver af sikringsvirksomheden Microsign, der blev solgt til TAC i år 2002.

Senest har han arbejdet hos Constructa A/S, Rådgivende ingeniører og arkitekter, hvor han var markedsansvarlig medejer.

Allan Abildskov, 40 år, er tiltrådt som miljøingeniør og projektleder i handelsdivisionen Verdo Energy. Han er uddannet ingeniør og har i flere år arbejdet i fremstillings- og affaldsindustrien. Senest har han arbejdet hos det fælleskommunale affaldsselskab L90.

Verdo A/S i Randers beskæftiger sig med el, vand, vvs, telefoni og fiberløsninger.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109