23948sdkhjf

Ny forretningsmodel hos Roskilde Forsyning A/S

Roskilde Forsyning er blevet til et A/S og samler tre forsyningsarter i ét selskab. Det skal sikre en højere forsyningssikkerhed.
Roskilde Forsyning kan tilføje et A/S til sit navn i fremtiden. Det betyder, at alle forsyningsenheder bliver aktieselskaber og Roskilde Forsyning A/S serviceselskabet med alle medarbejdere, maskiner, materiel og bygninger.

Samler tre i ét selskab
Det er ikke byrådet i Roskilde, der har fundet på modellen. Derimod er det den nye vandsektorlov, der gør det obligatorisk at omdanne vand og spildevand til aktieselskaber. I Roskilde har byrådet taget skridtet fuldt ud:

- I Roskilde har vi valgt at placere både vand, spildevand og varme i en forsyningskoncern - i stedet for kun vand og spildevand, som loven dikterer. Det giver god mening at samle alle tre forsyningsarter i ét selskab og på den måde undgå en masse administrativt bøvl, siger borgmester Poul Lindor Nielsen og tilføjer:

- Vi fortsætter det gode samarbejde - fordi et godt og tæt samarbejde mellem os som kommune og forsyningsselskabet giver os mulighed for at leve op til vores ambition om, at produktion og udvikling sker på en måde, så der bliver taget hensyn til brugerne såvel som miljøet.

Tanken med den nye model er at:
  • rationalisere forsyningsområdet til gavn for brugerne
  • opnå en klar adskillelse mellem det skattefinansierede myndighedsområde og det forbrugerfinansierede forsyningsområde
  • indføre statslig regulering af priser og prisloft i vandsektoren
  • sikre forsyningssikkerhed og miljøbeskyttelse
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.451