23948sdkhjf

Kæmpe havmøllepark indvies i dag

Parken er den første der anvender MHI Vestas' 8 MW-møller kommercielt.

Burbo Bank Extension indvies i dag ved en ceremoni i Liverpool. 

Havmølleparken er et joint venture mellem Dong Energy (50 %) og dens partnere PKA (25 %) og Kirkbi A/S, som er Lego Koncernens moderselskab (25 %).

Burbo Bank Extension er den første havmøllepark i verden, som anvender MHI Vestas V164-8,0 MW-vindmøller kommercielt. 

Blot én af disse vindmøller producerer mere energi end hele Vindeby, som var verdens første havmøllepark, der blev opført af Dong Energy for 25 år siden.

- Burbo Bank Extension er et godt eksempel på det høje innovationstempo i havvindindustrien. For mindre end ti år siden installerede vi som de første Siemens 3,6 MW-vindmøller på Burbo Bank, og siden da er vindmøllernes kapacitet mere end fordoblet, siger Dong-CEO Henrik Poulsen.

Burbo Bank Extension vil årligt levere strøm til 230.000 britiske husstande. 

Nyt driftsanlæg

Dong Energy er i  øjeblikket i gang med at opføre et nyt driftsanlæg i millionklassen i Merseyside, Nordvest-England. Det kommer både til at servicere Burbo Bank Extension og den eksisterende havmøllepark i området, Burbo Bank.

Op imod 75 nye jobs vil blive skabt i anlægsperioden, mens ca. 45 personer vil blive fastansat på anlægget, når det åbner senere på året. 

Dong Energy driver i dag 17 havmølleparker i Storbritannien, Tyskland og Danmark.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.121