23948sdkhjf

Pumperne på gyllestation står stille på femte år

Retsopgør er muligvis på vej.

Gyllestationen i Skave skulle pumpe gylle via en 14 kilometer lang rørledning til MEC Biogas ved Holstebro.

Det var i hvert tilfælde udgangspunktet, da gyllestation og ledning blev anlagt i 2012.

Men der er stadig ikke leveret gylle ad den vej - det kan nemlig ikke lade sig gøre - og nu går MEC Biogas i retssagstanker.

Det skriver dagbladet Holstebro-Struer.

Syn & Skøn afsluttet

Efter i to år at have bøvlet med gyllen, pumpen og ledningen besluttede MEC Biogas med udgangen af 2014 at sætte gang i en Syn & Skøn-proces.

Den er nu afsluttet og det har vist sig at det slet ikke kan lade sig gøre at pump egyllen så langt på grund af gyllens høje indhold af tørstof.  

- Syn og skøn er nu afsluttet, hvor to eksperter har svaret på forskellige spørgsmål. Den 12. juni tager bestyrelsen stilling til, hvad der videre skal ske. Og herunder overvejer vi at søge erstatning via en voldgiftssag eller en anden form for retssag, siger Knud Schousboe, som er administrerende direktør i MEC biogas - et selskab der tidligere hed Maabjerg Bioenergy, og som Struer Forsyning og Vestforsyning står bag.

Det er ingeniørfirmaet Rambøll der har udført beregningerne på anlægget og Jakobsen & Blindkilde, der har udført anlægsarbejdet.  

Etablering af gylleledningen og pumpestationen i Skave står samlet i 35 millioner kroner. EU har dog givet 15 millioner i tilskud til ledningen. Penge der nu kræves tilbage, selvom anlægget ikke virker.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094