23948sdkhjf

Nyt samarbejde skal indpasse vindmøllestrømmen i elnettet

Intelligent Systems og Neogrid Technologies har indgået en samarbejdsaftale om udvikling af intelligente løsninger til elbranchen. Første projekt er en Virtual Power Plant.
De to virksomheder Neogrid Technologies og Intelligent Systems har indgået en samarbejdsaftale om intelligente løsninger til elbranchen. Førstnævnte har idéerne til projekterne, og sidstnævnte skal sikre at det softwaremæssigt kan lade sig gøre.

Udvikling af en Virtual Power Plant
Det første projekt er sat i gang, hvor der skal udvikles en Virtual Power Plant. En Virtuel Power Plant er et system, der på en intelligent måde opsamler og fjernstyrer et fleksibelt elforbrug til at matche den svingende elproduktion fra vindmøller. Projektet skulle gerne være forløberen til flere nye projekter, som kan være blandt de førende indenfor udviklingen i elbranchen, men også til projekter i andre brancher, hvor teknologien også kan bruges.

Neogrid Technologies' idé udspringer fra behovet om at kunne indpasse mere vindmøllestrøm i elnettet og et ønske om at være med til at tegne fremtidens energisystem i Danmark.

Elbranchen skal tænke i nye baner
Neogrid Technologies er et forholdvist nystartet firma, men stifterne Henrik Lund Stærmose og Per Dahlgaard Pedersen har tilsammen mere end 30 års erfaring indenfor software- og hardwareudvikling til mobilkommunikation. Denne erfaring bringes nu med over i elbranchen.

- Vi har opdaget hvor utrolig spændende elbranchen er. De skal nu til at tænke i nye baner, og med vores viden og erfaring kan vi være med til at præge den udvikling. Vi har valgt Intelligent Systemes som softwareleverandør ud fra deres kompetencer indenfor softwareudvikling, og deres erfaringer med at håndtere systemer, hvor krav til driftssikkerhed og kvalitet er meget høje. De kan være vores arme og ben i softwareudvikling, og vi kan fokusere på at få projektet som helhed til at lykkes. Vi ser frem til at etablere et langsigtet samarbejde med Intelligent Systems, udtaler direktør Henrik Lund Stærmose fra Neogrid Technologies.

Tilfredshed med aftalen
- For Intelligent Systems er samarbejdet med Neogrid Technologies et tæt partnerskab, hvor vi skal fungere som deres softwareafdeling. Neogrid Technologies er en unik samarbejdspartner; de ved, hvor de vil hen, og samtidig har de viljen til at gennemføre produktidéer og et højt kompetenceniveau i projektgennemførsel, produktudvikling samt en stor teknologiske indsigt. Vi er meget glade for at have indgået en strategisk samarbejdsaftale med Neogrid Technologies. Vi ser frem til flere nye projekter fra dem, og at vi kan være med til at udvikle deres idéer og se idéerne blive til systemer i drift, udtaler CEO / Software Architect Niki Nicolas Grigoriou fra Intelligent Systems.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11