Elinstallatører skal registrere batterier
Antallet af batterier koblet på det danske elnet stiger, men ingen har et overblik over, hvor batterierne står, hvor store de er, og hvilken effekt, de repræsenterer. Det går ikke i længden, så nu får elinstallatører pligt til at registrere anlæggene, oplyser Dansk Energi.
- Batterierne rykker i forbindelse med solcelleanlæg og elbiler, og det kan få stor betydning for dimensionering og styring af de lokale elnet, påpeger civilingeniør Louise Carina Jensen fra Dansk Energi.
Udover fysikkens love skal alle elinstallatører følge reglerne i Stærkstrømsbekendtgørelsen og Fællesregulativet. Sidstnævnte er en folder, der løbende er blevet justeret siden mellemkrigsårene og senest i 2014.
Det nye ”Fællesregulativet 2017. Tilslutning af elektriske installationer og brugsgenstande” udkommer og træder i kraft 1. juni, og den vigtigste nyskabelse handler om batterierne. Indtil for nylig har batterier primært tappet strøm fra elnettet, men nu begynder stadig flere batterier opsat i forbindelse med solcelleanlæg og batterier i elektriske køretøjer at levere el til nettet.
At strømmen kan løbe begge veje er et ekstra argument for at få styr på, hvor batterierne er. Med Fællesregulativet 2017 skal autoriserede elinstallatører derfor skrive nye, nettilsluttede batterianlæg ind i online-redskabet Installationsblanketten eller Radius Elnets pendant. Herfra flyder informationerne videre til elnetselskaberne.
På Installationsblanketten skal elinstallatørerne i forvejen give oplysninger om nye elinstallationer, ændret leveringsomfang, skift af elmålere, brud på plomber på elmålere, afmelding af kunder og etablering af solceller, vindmøller og andre elproducerende anlæg.
Strømmen går begge veje
Nogle ejere af solcelleanlæg optimerer deres økonomi ved hjælp af batterier, og det sammen begynder så småt at ske for elbiler. Frederiksberg Forsyning har ti eldrevne varevogne, der takket være teknologi fra Nissan, ENEL og Nuvve både lader og aflader afhængig af kørselsbehov og markedspriser for el. Nuvve er i fuld gang med at udbrede konceptet til elbil-flådeejere over hele landet.
- Hvis der bliver etableret ladeinfrastruktur, der tillader udveksling af energi med elsystemet, skal elnetselskaberne have det at vide. Ændringen i belastningen kan være markant, så for at holde en høj leveringssikkerhed for alle kunder er det vigtigt, at de nye anlæg bliver registreret, siger Louise Carina Jensen og påpeger, at der også er en anden vigtig nyhed i Fællesregulativet 2017.
Den handler om serielle målere, hvor der ikke skal betales tilslutningsbidrag.
En gældende regel er, at der skal opstilles udendørs målere ved alle nye installationer, men der dispenseres nu, hvis den primære måler er placeret inde i en bygning.
Et eksempel: Hvis der er tale om en ny afregningsmåler eksempelvis i forbindelse med elbil-ladeudstyr, hvor en tredjepart betaler for strøm til elbilen, så må måleren gerne etableres indendørs.
Smukt samarbejde i over 100 år
Bag Fællesregulativet står elnetselskaberne Radius, HEF Net/EnergiMidt Net (Eniig-koncernen), SEAS-NVE Elnet, Energi Fyn Net, Syd Energi Net og – på vegne af de øvrige selskaber – Dansk Energi.
Det smukke samarbejde mellem energiselskaberne rækker langt tilbage i tid. Museumsinspektør Flemming Petersen fra Energimuseet har kigget i annalerne og kan konstatere, at historien tog sit udgangspunkt hos Københavns Belysningsvæsen (KB) omkring 1901, hvor selskabet begyndte at undersøge det installationsmateriel, der anvendtes.
- Fra 1913 blev arbejdet systematiseret, og KB udgav sit første installationsregulativ. Fra 1921 lavede KB årlige fortegnelser over godkendt materiel. Andre større selskaber benyttede KB’s regler, fortegnelser og undersøgelser. Der etableredes også et samarbejde med ’Foreningen af grossister og fabrikanter i Elektricitetsbranchen’, fortæller Flemming Petersen.
I 1922 henvendte KB og andre selskaber sig til Elektricitetskommissionen (forgængeren til Elrådet) om at få en national ordning. Opgaven blev i 1923 overdraget til det nystiftede Danske Elværkers Forening (nu Dansk Energi). I 1927 fik DEF indregistreret et særligt godkendelsesmærke med et D i en ring: D-mærket.
- Stærkstrømsloven af 1907 blev i 1928 ændret så alt el-materiel, såvel brugsgenstande som installationsmateriel, skulle været forsynet med D-mærket. Fra 1929 blev mærket obligatorisk så fra, at hvert elselskab havde sine egne regler, kom der fælles regler – Fællesregulativet – som siden er blevet justeret med års mellemrum, beretter Flemming Petersen.
I 1931 nedsatte Ministeriet for offentlige Arbejder via en bekendtgørelse et Prøvningsudvalg, som fik ansvaret for afprøvning af lednings- og montageudstyr samt elektriske brugsgenstande. Selve installationsarbejdet blev også en del af Fællesregulativet.
- Det skete fra 1937 via en lov om tekniske installationer, som fra det tidspunkt kun måtte udføres af en elinstallatør, som var autoriseret af ledelsen for det lokale elværk eller forsyningsselskab, oplyser Flemming Petersen.
Artiklen er en del af temaet Energilagring.
