23948sdkhjf

Efter frasalg: Dong Energy i fyringsrunde

Dong Energy har netop offentliggjort nyheden om at upstream olie- og gasforretningen sælges. 

Det betyder en ændret organisationsstruktur, men også afskedigelser. 

- Som følge af den nye organisation og frasalget af olie- og gasforretningen vil der blive gennemført en yderligere effektivisering af stabsstrukturen, ligesom der vil blive iværksat besparelser for at afspejle den nye selskabsstruktur. Der forventes en samlet reduktion på 115-135 stillinger i Danmark, skriver Dong Energy i en meddelelse.

Ændringerne blev annonceret i dag på et town hall-møde og på selskabets intranet. Der er indledt en dialog med de relevante medarbejderrepræsentanter om de planlagte stillingsreduktioner, som forventes afsluttet senest 8. juni.

Ny ledelsesmodel
Dong Energy's organisation har indtil nu haft en konglomeratstruktur, som har fungeret godt i en periode med omstrukturering af porteføljen, men nu hvor frasalget af selskabets olie- og gasforretning samt omstruktureringen af porteføljen er ved at være afsluttet, vil en ny organisationsstruktur og ledelsesmodel blive implementeret.

- Dong Energy har i de seneste fire-fem år været i gang med en omstruktureringsproces, hvor vi har frasolgt ikke-kerneaktiviteter, skaffet ny kapital og gennemført en børsnotering af selskabet. Med frasalget af Oil & Gas er vi nu nået et punkt, hvor omstruktureringen er ved at være ved vejs ende, og hvor vi skal opbygge den ledelse og den organisation, der skal til for at sætte fuld kraft bag vores grønne vækstambitioner, siger adm direktør Henrik Poulsen.

Det nye set-up
En Executive Committee bestående af administrerende direktør, Henrik Poulsen, koncernøkonomidirektør, Marianne Wiinholt, og koncerndirektørerne for de tre forretningsområder, Samuel Leupold (Wind Power), Thomas Dalsgaard (Bioenergy & Thermal Power) og Morten Buchgreitz (Distribution & Customer Solutions) vil bære det fælles ansvar for hele forretningen.

Derudover vil et nyt Management Team blive etableret. Det omfatter Executive Committee og Senior Vice Presidents og bliver etableret for at drive den strategiske og kulturelle udvikling på tværs af selskabet. Dette 'Management Team' vil bestå af i alt 20 personer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141