23948sdkhjf

Bagmandspolitiet videresender sag om Scan Energy til politiet

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet har nu bedt Aalborg Politi gå ind i sagen om den bortviste Scan Energy-direktør Karsten Olsen.
Sagen om den tidligere Scan Energy-direktør Karsten Olsen og dennes påståede mandatsvig i forbindelse med kontraktunderskrivelsen med det amerikanske rådgivningsfirma CM2 er netop havnet på et skrivebord hos politikommissær Jørgen Birger Jensen i Aalborg Politi.

Det sker efter at sagen har været en tur omkring Bagmandspolitiet, der ikke kan påtage sig efterforskning i sagen, skriver Børsen.

- Der ligger ikke nogen vurdering af straffesagen i den beslutning, men det er en vurdering, at vi ikke kan påtage os sagen på nuværende tidspunkt, fordi den i den nuværende ressourcesituation falder for grænsen. Derfor ryger den til den lokalepolitikreds, siger vicestatsadvokat Henrik Helmer Steen hos bagmandspolitiet til Børsen, mens man hos Aalborg Politi bekræfter, at efterforskningen i sagen er indledt.

- Vi har lavet indledende efterforskning og har blandt andet talt med formand Jens Bigum, men der er ikke taget nogen beslutning om, hvilken vej den går. Vi skal nok også have afhørt Karsten Olsen, siger politikommissær Jørgen Birger Jensen.

Karsten Olsen fastholder sin uskyld og vil nu tage kontakt til Aalborg Politi for at give sin version af forløbet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094