23948sdkhjf

Topmoderne energianlæg skal give grønnere affaldsbehandling

Amagerforbrændings energianlæg kan ikke længere følge med affaldsmængderne. Derfor planlægger man nu byggeriet af et topmoderne center til afbrænding af storbyens skrald.
Affaldet fra en halv million mennesker og 40.000 virksomheder ender i ovnene på Amagerforbrændings energianlæg, som forvandler det til grøn el og varme. Men det gamle anlæg kan ikke længere følge med affaldsmængderne, og der skal nu bygges et nyt topmoderne center til storbyens affald.

- Vores energianlæg fylder 40 i år og kan ikke længere følge med de mængder affald, som vi får fra vores opland. Samtidig kan det gamle anlæg kun lige leve op til de moderne miljøkrav, men ikke til fremtidens. Derfor er vi glade for nu at kunne bygge et helt nyt affaldscenter, fortæller direktør for Amagerforbrænding Ulla Röttger.

Visioner for fremtidens affald
Amagerforbrændings bestyrelse har netop bevilliget penge til at fortsætte projekteringen af det nye affaldscenter. I de kommende måneder skal centeret få alvor tage form, når en arkitektkonkurrence bliver skudt i gang.

- Det nye affaldscenter er en nødvendighed for at vi kan fortsætte arbejdet med at udnytte affaldets ressourcer bedst muligt. Det kan blive 20 procent mere effektivt end det nuværende. Samtidig giver det os mulighed for at sætte høje mål for både miljøpræstation og visuelt udtryk, siger bestyrelsesformand Mogens Lønborg og fortsætter:

- Vi vil bygge et anlæg med den reneste moderne teknologi. Samtidig vil vi gerne vise, at affaldsbehandling ikke behøver foregå i en grim betonklods – vi vil bygge et flot anlæg, som bliver en markant skikkelse i harmoni med bybilledet.

Ideel placering
Det nye affaldscenter skal ligge på Kraftværksvej på Amager lige bag det eksisterende energianlæg.

- Placeringen er ideel for afsætning af den varme, som anlægget kommer til at producere. Fra Kraftværksvej går der fjernvarmerør ud til hele hovedstaden og damprør til det indre København. Derfor er det det bedste sted i hele hovedstadsområdet, hvor vi kan komme af med alt energien fra det nye center - også hvis anlægget med tiden skal udvides for at følge affaldsmængderne, forklarer direktør Ulla Röttger.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078