23948sdkhjf

Mindre vind årsag til nedjusteringer hos Green Wind Energy

På grund af mindre vind i første kvartal af 2010 nedjusterer vindenergiselskabet Green Wind Energy forventningerne til regnskabsåret.
Elsalget har været lavere end forventet grundet mindre vind end normalt i perioden. Vindproduktionen for Tyskland, hvor koncernens vindmøller er placeret, er opgjort til 75 % af normalproduktionen for perioden. Dette har påvirket koncernens resultat negativt med ca. 24 mio. kr. i forhold til forventningerne.

1. kvartal påvirket af andet og mere end vind
Selskabet har i perioden 1. januar til 31. marts 2010 opnået et bruttoresultat på 22 mio. kr. (59 mio. kr. for perioden 1. juli 2009 – 31. marts 2010). Resultat før skat udgjorde -17 mio. kr. (-41 mio. kr. for perioden 1. juli 2009 –31. marts 2010), hvilket er betydeligt dårligere end forventet for perioden og året.

Resultatet før skat i investerings- og administrationsaktiviteterne, som udgjorde -15 mio. kr. i perioden 1. juli til 31. marts 2010 (-4 mio. kr. i samme periode i
2008/09), har været betydeligt mindre end forventet. Salg af investeringsprojekter til private har været betydeligt mindre end forventet ved periodens begyndelse.

EBITDA udgjorde 3 mio. kr. for perioden 1. januar til 31. marts 2010 (19 mio. for perioden 1. juli 2009 til 31. marts 2010), mens EBIT udgjorde -4 mio. kr. for perioden 1. januar til 31. marts 2010 (-4 mio. for perioden 1. juli 2009 til 31. marts 2010).

Ud over påvirkningen fra det dårlige vindår er periodens resultat påvirket af, at salg af investeringsprojekter til private har været betydeligt mindre end forventet ved periodens begyndelse. En del af den negative påvirkning fra salg af investeringsprojekter forventes at blive opvejet af salg af strukturerede investeringsprojekter i sidste del af regnskabsåret 2009/10.

Samtidigt har selskabet afholdt rådgiveromkostninger i forbindelse med undersøgelse af mulighederne for at udvide forretningsgrundlaget (12 mio. kr.), som er medtaget i periodens resultat.

Forventninger til fremtiden
Koncernen nedjusterer forventningerne til resultat før skat 2009/10 til et underskud på 45-60 mio. kr. mod tidligere meddelt et underskud på 15-25 mio. kr.

I koncernens forventninger til fremtiden indgår indtægter fra elsalg baseret på et normalt vindår. Afvigelser herfra kan have indflydelse på koncernens
resultat.

På grund af fortsat ustabilitet på de finansielle markeder vil forventningerne til den fremtidige økonomiske udvikling være forbundet med usikkerhed og risici.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062