23948sdkhjf

Vattenfall indvier biomasseanlæg på Amagerværket

Få uger efter Vattenfalls indvielse af en stor halmfyret kraftværksenhed på Fynsværket, indvier Vattenfall den 17. maj et biomasseanlæg på Amagerværket.
Få uger efter Vattenfalls indvielse af en stor halmfyret kraftværksenhed på Fynsværket, indvier Vattenfall i dag, den 17. maj, et biomasseanlæg på Amagerværket. Dermed skærer Vattenfall en betydelig del af selskabets CO2-udledning i Danmark.

Vattenfall har sat sig et mål om at blive CO2-neutral i Norden i 2030. Det kan synes som langt ude i fremtiden, men det kræver, at Vattenfall handler her og nu, og så godt som hver eneste dag tager skridt til at mindske CO2-udledningen og bidrage til et bedre klima.

- Anlægget på Amagerværket er en totalrenovering af et gammelt kulfyret anlæg fra begyndelsen af 1970’erne. Al indmaden i bygningen er taget ud og erstattet med nyt, og i stedet for kul brænder vi nu halm- og træpiller, fortæller Torbjörn Wahlborg, der er chef for Vattenfall Norden.

- Det er et projekt, der har varet i mere end fem år og kostet 1,9 milliarder kroner. Til gengæld sparer vi nu hvert år miljøet for op til 630.000 tons CO2, siger Torbjörn Wahlborg.

Halmpiller produceret i Køge
Brændslet til Amagerværket kommer bl.a. fra halmbønder på Sjælland. For at undgå tunge lastbiltransporter gennem byen, omdanner Vattenfall halmen til piller på selskabets biopillefabrik i Køge. Pillerne sejles til Amagerværket. Det er planen, at Amagerværket hvert år skal brænde ca. 100.000 tons halmpiller. Derudover skal der anvendes omkring 300.000 tons træpiller, der importeres og sejles ind fortrinsvis fra de baltiske lande.

København vil være CO2-neutral
Med indvielsen af biomasseanlægget på Amagerværket får 85.000 husstande i København nu CO2-neutral varme.

- Vi sikrer, at varmen kommer ind til byens borgere og virksomheder gennem den fire kilometer lange underjordiske tunnel, som Københavns Energi har bygget, fortæller administrerende direktør Lars Therkildsen, Københavns Energi.

- Som hovedstadens store varmeforsyner, er det vores mål, at københavnernes fjernvarme er 100 procent CO2-neutral inden 2025. Med den nye biomassefyrede blok på Amagerværket og varmetunnelen har vi taget et vigtigt skridt mod at opfylde dette mål, siger Lars Therkildsen.

Også CTR hilser den fornyede blok velkommen
- CTR’s kommuner efterspørger en CO2-neutral varmeforsyning, og Amagerværkets nye blok er et vigtigt led i at opfylde dette ønske. Men der er et stykke vej endnu mod CO2-neutraliteten, og derfor glæder vi os også til fortsættelsen: På varmesidens ønskeliste står en omlægning fra kul til biomasse af den anden blok på Amagerværket – blok 3 – øverst, og vi ser frem til det videre samarbejde om dette, udtaler Inga Thorup Madsen, direktør for CTR - Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S.

Overborgmester, energidirektører og designstuderende
Indvielsen af Vattenfalls nyeste skud på ”biostammen” sker med deltagelse af Københavns Overborgmester Frank Jensen, de to store varmekunder Københavns Energi og CTR, Vattenfalls ledelse, leverandører og de mange medarbejdere, der har arbejdet hårdt for at gøre projektet til virkelighed. Derudover formidler studerende fra Danmarks Designskole temaet energi, klima og økologi på en anderledes måde, end man normalt forventer. Dagen krydres med skarp stand up-komik fra Sebastian Dorset.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094