23948sdkhjf

Samsøs energihelt tilknyttes Aalborg Universitet

Gennem flere år har man i både ind- og udland lagt mærke til navnet Søren Hermansen, når emnet er vedvarende energi, og nu kan han også kalde sig adjungeret professor ved Aalborg Universitet.
Søren Hermansen er direktør for Samsø Energiakademi og har gennem de sidste mange år været en af drivkræfterne i at forvandle Samsø til et verdenskendt ø-samfund baseret 100 procent på vedvarende energi.

Samsø energiakademi - et svendestykke
Siden projektetsførste resultater med selvforsyning af vedvarende energi er ambitionsniveauet løbende blevet hævet, for eksempel ved at etablere Samsø Energiakademi, opstille nye mål og udvide perspektivet til at omfatte transport og ressourceforbrug i bred betydning.

Som projektleder har Søren Hermansen erfaringer med etablering af vedvarende energi-anlæg så som vindmøller, solfangere, biogasanlæg og lokal fjernvarme, og hans indgående kendskab til de enkelte teknologier kombineret med hans evne til at implementere løsningerne med opbakning fra lokalsamfundet har haft stor betydning for at føre de mange planer ud i livet.

Hero of the Environment
Det er ikke kun i Danmark, Søren Hermansens resultater har vakt opsigt. Han er også internationalt anerkendt for sin centrale rolle i opbygningen af Samsø som international rollemodel for, hvordan man i praksis kan modvirke klimaforandringer via bæredygtige løsninger og borgerinddragelse. Samsø-projektet har således haft besøg af prominente gæster fra hele verden og er blevet fremhævet i betydningsfulde internationale medier.

I 2008 blev Søren Hermansen udpeget af Time Magazine til "Hero of the Environment", i 2009 modtog han den anerkendte Göteborgprisen, der tidligere er givet til blandt andet Al Gore og Margot Walström, og han er en flittigt anvendt foredragsholder og rådgiver i blandt andet FN og EU.

Fra projektsamarbejde til adjungeret professor
Søren Hermansen indgår allerede i dag i projektsamarbejde med forskere ved Aalborg Universitet, og han har her demonstreret stort gå-på-mod i forhold til at afprøve nye løsninger og søge nye udfordringer. Dette samarbejde udvides nu, hvor Hermansen udnævnes til adjungeret professor på Aalborg Universitet, hvor de gensidige erfaringer om integrerede energisystemer og omstilling til bæredygtig energiforsyning kan blive til gavn for forskningen.

Hans internationale kontakter og praktiske erfaringer kan også blive til stor gavn for de studerende og for undervisningen ved De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter på AAU.

Søren Hermansen holder sin tiltrædelsesforelæsning på Aalborg Universitet torsdag d. 27. maj.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093