23948sdkhjf

Novozymes og Ceres indgår partnerskab om afgrøder til biobrændstof

Novozymes og Ceres, Inc., som producerer afgrøder til bioenergi, har indgået et forskningssamarbejde med henblik på at udvikle produktionen af cellulosebaseret biobrændstof.
De to virksomheder forventer at kunne forbedre processen til omdannelse af biomasse til brændstof gennem mere effektive enzymer og energiafgrøder. Målet er højere brændstofudbytte og lavere anlægs- og driftsomkostninger.

Bæredygtige energiafgrøder en væsentlig parameter
- Dette er et eksempel på, hvordan teknologileverandører fra forskellige dele af værdikæden går sammen om at gøre biobrændstof fra energiafgrøder rentabelt. Energiafgrøder spiller en vigtig rolle i verdens fremtidige,bæredygtige energisammensætning. Ifølge det amerikanske energiministeriums Billion Ton Study kan flerårige energiafgrøder komme til at udgøre en tredjedel af den samlede bæredygtige biomasse fra landbruget. siger Cynthia Bryant, Global Biomass Business Development Manager, Novozymes.

Bedst egnede enzymer
Ceres og Novozymes vil indledningsvis arbejde på at finde de bedst egnede enzymer til at omdanne Ceres’ produkter inden for præriegræs til biobrændstof. Partnerne vil også påbegynde lignende undersøgelser af sød sorghum, og Ceres’ forskere har planer om at udvikle plantevarianter, som lettere kan omdannes af Novozymes' produkter. Enzymer kan omdanne biomassen fra energiafgrøderne til sukker, som derefter kan anvendes til at fremstille biobrændstof og andre bioprodukter.

Få procent medfører procesbesparelser
Spencer Swayze, Senior Manager of Business Development hos Ceres, siger, at Ceres' forskere gennem avanceret planteavlsmetoder og andre genombaserede værktøjer er ved at udvikle energiafgrøder, der minimerer indholdet af de bestanddele i biomasse, der nedsætter omdannelseshastigheden og udbyttet. En af fordelene ved energiafgrøder er netop muligheden for bedre at kunne kontrollere planternes bestanddele.

- Jeg ser frem til den dag, hvor vi kan tilbyde biobrændstofproducenterne og deres råvareleverandører en samlet pakke af specialudviklede såsædsvarianter og enzymer samt anbefalinger til dyrkning og forarbejdning, siger Spencer Swayze og fortsætter:

- Ændringer på bare nogle få procent i effektiveten kan medføre væsentlige procesbesparelser og lavere anlægs- og driftsomkostninger.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.071