23948sdkhjf

Lovforslag til fremme af bølgekraft roses

Teknisk direktør i Wave Star Energy hilser et lovforslag til fremme af teknologiudviklingen inden for bølgekraft velkomment. Han ser dog to svagheder i forslaget.
- Jeg kan sige, at lovforslaget er et skridt i rigtig retning. Sådan lyder det fra Laurent Marquis, teknisk direktør i Wave Star Energy, om et lovforslag om etablering af et statsligt program til fremme af teknologiudvikling af bølgekraft.

Det skriver Nordjyske.dk.

Marquis har længe efterlyst klar dansk politik
Allerede i sidste uge kunne Nordjyske berette, at direktøren for bølgeenergiselskabet efterlyste en klart formuleret dansk politik på området. Samtidig forklarede han også, at den største hindring for at få bølgeenergi kommercialiseret er problemer med at tiltrække tilstrækkelig finansiering til projekterne.

Derfor er han selvfølgelig glad for lovforslaget, der blev fremsat af seks socialdemokratiske folketingsmedlemmer den 20. april 2010.

Her plæderer man for at bevillige 10 mio. kr. til etablering af to testcentre for bølgeenergi: et i Nissum Bredning og et ved Hanstholm samt et tilsvarende beløb i årene 2011, 2012 og 2013 til drift af centrene.

To svagheder i forslaget
Laurent Marquis ser dog to svagheder ved lovforslaget, der tirsdag var til første behandling i Folketinget.

- Taler vi udvikling af bølgeenergianlæg til kommerciel drift, er tidshorisonten stadig 10, 15 og måske 20 år. Det tidsrum er nødvendigt, før slutbrugerne til anlæggene, energiselskaberne, har haft tilstrækkelig mulighed for at se teknologien i et langtidsperspektiv, siger Laurent Marquis og henviser til at tidshorisonten på forslaget er alt for lille.

Den anden svaghed er, at den økonomiske ramme er for lille.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079