23948sdkhjf

Møller i Århus bugt kræver Lykkes velvilje

Vindmøllelaug Århus Bugt har lige gennemført forundersøgelser med henblik på etablering af en havvindmøllepark mellem Helgenæs og Samsø. Der er spændende perspektiver.
Havvindmøller i Århus Bugten kan blive en realitet inden for en overskuelig årrække.

Det er resultatet af en række forundersøgelser som Vindmøllelaug Århus Bugt netop har afsluttet.

Det drejer sig om et forslag om placering af 20 styk 4-6 MW vindmøller i området syd for det udpegede Natura 2000-område nordvest for Samsø.

Kræver politisk opbakning
For at projektet kan blive en realitet kræver det dog politisk opbakning fra Christiansborg, hvorfor der er sendt et brev til Klima- og energiminister Lykke Friis, indeholdende en række afklarende spørgsmål primært omkring de økonomiske rammer for et sådant projekt.

- De netop afsluttede forundersøgelser bekræfter vores positive tanker om at opføre havvindmøller i Århus bugten, som var hele baggrunden for stiftelsen af Vindmøllelauget tilbage i 2009. Vi er meget glade for de mange positive tilkendegivelser om projektet fra både NRGi og ikke mindst Vestas som har påpeget et påtrængende behov for at kunne få afprøve nye havvindmølleteknologier, siger Hans Bjerregaard, projektleder i Vindmøllelaug Århus Bugt og tilføjer:

- Med brevet til Lykke Friis håber vi på at få fastlagt de nødvendige rammebestemmelser, som gør at vi kan gå videre i processen med at få udviklet de nødvendige VVM undersøgelser, således vi får afdækket alle vilkår, siger Hans Bjerregaard, projektleder i Vindmøllelaug Århus Bugt.

Forslag til rammevilkår
For at sikre rammerne for projektet, økonomisk som praktisk, er der i brevet til Klima- og energiminister Lykke Friis, fremført en række forslag til rammevilkår der skal opfyldes, herunder prissætning og vilkår for forsøgs- og udviklingshavvindmølleparker.

- Det er et rigtigt flot stykke arbejde som VÅB har gjort i forbindelse med forundersøgelserne. Det har styrket vores interesse i at fremme udbredelsen af VE. Vi ser således med positive øjne på projektet, som i givet fald vil kunne være med til at bringe yderligere VE til elforbrugerne. Det er dog afgørende, at projektet har et forretningsmæssigt perspektiv, og at det sker i et bredt samarbejde med andre lokale energiselskaber, kommuner og andre interesserede parter, siger Søren Egge Rasmussen, bestyrelsesformand i NRGi.

Brevet til Klima- og energiminister Lykke Friis er afsendt 8. juni.

Om Vindmøllelaug Århus Bugt
Vindmøllelaug Århus Bugt I/S (VÅB) blev stiftet 7. oktober 2009, og bestyrelsen blev konstitueret 20. april 2010. VÅB’s formål er at bidrage til en bæredygtig energiforsyning i kommunerne omkring Århus Bugt.

VÅB er en folkelig bevægelse, der lægger vægt på at andelene i havvindmøllerne for så vidt muligt er folkebaserede og kan fås til en opnåelig pris. De indledende undersøgelser på projektet ved Mejl Flak er finansieret af et fondstilskud fra energinet.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093