23948sdkhjf

46 mio. til gigant-udvidelse hos Marstal Fjernvarme

Marstal Fjernvarme har modtaget tilsagn om støtte til udvidelse af sit anlæg med 15.000 m2 solfangere, en biomassekedel, en varmepumpe og et damvarmelager.
Marstal Fjernvarme har fået tilskud til udvidelsen af det nuværende solfangeranlæg.

Det sker gennem EU´s 7. rammeprogram. Det støttede projekt bliver en del af Sunstore 4 og blandt ti europæiske projekter udvalgt til at være en del af de såkaldte ”EU flagprojekter”.

Vedvarende energi i stor skala
Projektets formål er at demonstrere et innovativt, kost-effektivt og teknisk stabilt 100% vedvarende og fornybart energisystem i stor skala.

Marstal Fjernvarmes knap 1500 andelshavere vil fremover modtage 55% af energien fra solvarme og 45% fra lokal produceret biomasse (Energipil). I projektet indgår en varmepumpe, der ”flytter” energi i lagersystemet og en ORC-turbine (Organic Rankine Cycle), som er en strømproducerende enhed, der kan udnytte energien i røggassen fra biomassekedlen.

Projektet løber over en 4-årig periode (48 måneder) og forventet opstart er den 1. juli 2010 og forventet slutdato den 30. juni 2014.

Solfangere, kedler, pumper og damvarmelager
Projektet består af en udbygning af Marstal Fjernvarmes nuværende 18.365 m2 solfangeranlæg med følgende:
  • 15.000 m2 solfangere
  • 1 stk. 4 MW biomassekedel med en indbygget ORC el-producerende enhed
  • 1 stk. 1,5 MW varmepumpe
  • 1 stk. 75.000 M3 damvarmelager.
Projektets totale budget er på 113 mio. kr., og der er gennem EU opnået 46 mio. kr. i tilskud. De deltagende partnere bidrager med 3 mio. kr. i projektet.

De danske projektdeltagere er følgende:
Bygherre af anlægget er Marstal Fjernvarme, mens Sunmark er valgt som leverandør af det 15.000 m2 store solfangerfelt. Sunmark har valgt Rambøll som underleverandør.

Euro Therm er valgt som leverandør af 4 MW biobrændsels-kedel med tilhørende oliedel til den el-producerende ORC enhed, mens Advansor er valgt som leverandør af den 1,5 Mw varmepumpe.

Plan Energi er bygherrerådgiver og skal stå for den tekniske del af projektet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095