Gamle træpaller opvarmer hele Engesvang
Hvad nu hvis man kunne komme af med sine gamle træpaller, som ellers skulle have været på lossepladsen, slippe for at køre dem unødigt rundt på lastbiler, spare udgifter og skåne miljøet? Hvad hvis man kunne være på forkant med begreber som cirkulær økonomi og CO2-regnskaber og gøre gavn i lokalsamfundet? Og ovenikøbet få en forretning ud af det?
Det lyder utopisk, men i den midtjyske by Engesvang står et spritnyt varmeværk som fysisk bevis på, at sådan en idé findes – og er blevet til virkelighed.
Om Stea og træpallerne
|
Her kværnes udtjente træpaller til træflis og bruges som CO2-neutralt biobrændsel på det nyopførte varmeværk. I løbet af et år skubbes 5.000 ton træflis ind gennem en overdimensioneret garagedør i varmeværket, føres videre ind i fyrets flammer og ender i rør som varme længere nede af vejen hos 760 husstande i den midtjyske by Engesvang samt hos byens seks største virksomheder.
Sparer 2.000 kr. om året
Værket er opført på virksomheden Steas grund, hvis træaffald i form af flis – svarende til 250 fyldte lastbiler – ikke længere skal transporteres væk. Det sparer både CO2, udgifter for virksomheden og slid på vejene. Borgene i Engesvang sparer nu 2.000 kr. om året på deres varmeregning, og Ikast Værkerne har opført et meget moderne varmeværk, der mere end lever op til de nyeste standarder for CO2-udledning.
- Man skal ikke gøre som alle de andre. Vi forsøger altid at tænke smartere og finde løsninger, som sikrer bedre udnyttelse af naturressourcerne og er gode for miljøet. Og så finder vi også en måde at gøre det til en god forretning, siger Johnny Fiskbæk, ejer af Stea.
Forretningen haltede
Stea er leverandør af transporttungt træemballage i Danmark og står for hele distributionen af træpaller til flere af landets største virksomheder. Pallevirksomheden specialfremstiller også træemballage og har eget transportfirma. Stea havde for et par år siden brug for mere varme til bl.a. nye tørrestuer, og det fik Johnny Fiskbæk i idéværkstedet.
Han regnede på det og fandt ud af, at et nyt træflis-fyr kunne producere mere varme end virksomhedens behov. Men efter en snak med det lokale varmeværk viste det sig, at omkostningerne ved et nyt fyr mv. ville være større end den indtjening, virksomheden ville hente på at sælge overskudsvarmen.
- Så miljømæssigt var det en rigtig god idé, men forretningen i det haltede. Hvis miljø og forretning skulle gå hånd i hånd, skulle vi skrue op for volumen – og så kom vi op i størrelse kraftvarmeværk. Det viste sig, at det lokale varmeværk var ved at være for småt, og Ikast Værkerne var med på ideen om at bygge et nyt varmeværk på STEAs grund. Vi blev enige om, at de skulle opføre værket, og vi skulle drive det ud fra vores viden om træ og flis, fortæller Johnny Fiskbæk.
Givet hånd på godt jysk
Hverken Stea eller Ikast Værkerne havde før prøvet at samarbejde på den måde, eller for den sags skyld at opføre et topmoderne varmeværk til 25 millioner kroner. Men det er lykkes, bl.a. fordi begge parter undervejs har trukket på hinandens ekspertise.
- Nøglen til at få det til at fungere har været et vældig tæt samarbejde med Ikast Værkerne. Og det har virkelig været upåklageligt hele vejen igennem. Vi har givet hånd på godt jysk, og så er vi gået til samarbejdet med en vilje til at lykkes i stedet for at hænge os i detaljer, siger Johnny Fiskbæk.
Besluttet på at gå forrest
Det er kommet Stea til gode, at virksomheden har været tidligt i gang med at tænke i miljø. Der ligger eksempelvis et grundigt sorteringsarbejde af den udtjente træemballage forud for, at den kan flises og brændes i varmeværket. Kun ren træ må indgå i brændslet, så krydsfiner eller malet træ skal sorteres fra. Den sortering havde Stea allerede på plads – og naturligvis miljøcertificeret, inden ideen om varmeværket var tænkt.
- Naturressourcerne er knappe, og vi er forvisset om, hvis ikke virksomhederne selv fokuserer på ressourcer og miljø, så vil det fra politisk side blive dikteret. Det kommer til at ske – og det vil føre store investeringer med sig. STEAs opfattelse har fra starten været, at det kan man lige så godt klæde sig på til og sørge for at gå forrest, siger Johnny Fiskbæk.
Smukt eksempel
I DI Bioenergi roser sekretariatsleder Michael Persson opfindsomheden og gåpåmodet i den midjyske virksomhed.
- Det er jo et smukt eksempel på, at der bliver skabt værdi af lokale ressourcer til CO2-fri energiproduktion. Ved at anvende restprodukter, der allerede er på stedet og er sorteret, kan vi udnytte ressourcen optimalt og spare en masse transport og håndtering. Det sikrer, at løsningen er både klimamæssigt og energimæssigt optimal, samtidig med at den er økonomisk for virksomhederne, siger Michael Persson.
Kilde: DI Business