Nu støtter elselskaber havvind i Århus Bugt
Planerne om etablering af en havmøllepark i Århus Bugt møder nu opbakning fra flere elselskaber.
Nu melder indtil flere elselskaber sig ind i fanklubben, skriver Jyllandsposten.
En oplagt idé
Elselskaberne Østjysk Energi, Brabrand El-selskab, Viby El-værk og Galten Elværk vurderer, at opførelsen af 20 vindmøller i området Mejlfalk syd for det udpegede Natura 2000-område er en oplagt idé.
- Vi er gået med i arbejdet med projektets indledende fase. Havvindmølleprojektet i Århus Bugt hænger perfekt sammen med vores egen vision for fremtiden i Østjylland. Om vi ender med at støtte projektet økonomisk, kan vi først tage stilling til på et senere tidspunkt, siger Allan Werk, bestyrelsesformand for Østjysk Energi.
For 2 milliarder kroner strøm
Planen med havmølleparken er at levere el til godt 100.000 familier, og vindmøllelauget har allerede foretaget en del forundersøgelser, der har vist, at Mejlflak er velegnet til formålet.
Prisen for hele herligheden på 20 vindmøller bliver på godt 2 mia. kr. Penge, der skal hentes via salg af aktier til såvel private investorer som virksomheder.