23948sdkhjf

Hvor kommer energien fra?

Skal dine børn være energi-nørder. Så lad sommerferiens udflugt gå til en af Danmarks mange forlystelser, hvor energi og læring er i højsædet. Og hvor du måske også risikerer at blive lidt klogere.
I Danmark findes et væld af forlystelser for børn og barnlige sjæle. Energy Supply har - inspireret af den forestående sommerferie - gået landets forlystelser igennem og fundet et par stykker, der er helt i tråd med portalens og tidens ånd, og hvor I kan få svar på mangt og meget om energi i Danmark.

Danfoss Universe
Beliggende på Als i det sønderjyske finder man Danfoss Universe. En 9 ha stor park, hvor man kan tumle sig fra det ene eksperiment og naturfænomen til det andet. Der er mulighed for at gå på opdagelse i hverdagens teknologi og blive langt klogere på de forskellige energiformer.

El-museet
I Bjerringbro i det midtjyske ligger El-museet, hvor man kan gå på opdagelse i elektricitetens verden, og følge den tekniske og kulturelle udvikling af elektriciteten som energiform og denne udviklings betydning for samfundets funktioner og for det enkelte menneskes dagligdag i fortid, nutid og fremtid.

Experimentarium
- Du bliver sjovt nok klogere, er sloganet for Danmarks Experimentarium beliggende i Hellerup. Får svaret på spørgsmålene: Hvad er energi? Hvor kommer det fra? – Og hvorfor er vores forbrug og produktion af energi så central for Jordens fremtid? i Experimentariets energi-udstilling.

Gasmusset & brintUNIVERSET
Gasmusset i Hobro består også af brintUNIVERSET, hvor man kan forsøge sig med produktionen af energi. Derudover er der udstillinger om gas, energi og forbruget af energi samt om de energiforbrugende ting, som vi omgiver os med i hjemmet.

Økolariet
Økolariet er et viden- og oplevelsescenter om natur, miljø, klima og energi beliggende i Vejle. Her kan man besøge udstillingen Verdensmester i Vind, der udviklet i et samarbejde mellem Økolariet, Vestas og Vindmølleindustrien. Samtidig har Økolariet en energi- og klimaudstilling, der løber hele den første del af juli.

God fornøjelse!


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093