23948sdkhjf

Naturgas Fyn opjusterer efter positivt halvårsresultat

Selskabet Naturgas Fyn kan for første halvår af 2010 fremvise et million-overskud og vælger dermed at opjustere forventningerne til regnskabsåret 2010.
- Bestyrelsens og ledelsens bestræbelser på at videreudvikle og effektivisere virksomheden er lykkedes i 1. halvår 2010 og resultatet er særdeles tilfredsstillende, siger bestyrelseformand Anker Boye om Naturgas Fyns halvårsregnskab.

En resultatforbedring på 55,6 mio. kr.
Resultatet for 1. halvår 2010 viser et overskud på 77,6 mio. kr. før skat. Dette kan sammenholdes med et resultat for samme periode 2009 og 2008 på henholdsvis 22,0 mio. kr. og -38,8 mio. kr. før skat. Der er således tale om en resultatforbedring for 1. halvår 2010 sammenholdt med 1. halvår 2009 og 2008 på henholdsvis 55,6 mio. kr. og 116,4 mio. kr.

Koncernens EBITDA-margin er steget fra 21% i 2009 til 23% i 2010.

Den nettorentebærende gæld er nedbragt med 66 mio. kr. i forhold til samme tidspunkt i 2009, hvilket er positivt set i lyset af købet af 50 % af aktierne i Statoil Gazelle koncernen fra Statoil, som fandt sted november 2009. Som følge heraf indregnes Statoil Gazelle koncernens (i dag NGF Gazelle koncernens) resultatopgørelse 100% i NGF koncernens regnskab for 1. halvår 2010 i forhold til 50% for 1. halvår 2009 og 2008.

Forventninger til 2010
Ledelsen i Naturgas Fyn udtrykte i årsrapporten for 2009 en forventning til: ”et positivt ordinært driftsresultat for koncernen i 2010 på ca. 30-40 mio. kr. før skat”. Denne forventning til 2010 opjusteres på baggrund af det positive halvårsresultat til ca. 50 mio. kr. før skat.

Administrerende direktør Bjarke Pålsson udtaler:

- 2009 blev NGF koncernens bedste resultat siden år 2000, og vi kan glæde os over, at resultatet for 1. halvår 2010 foreløbigt tyder på, at vi kan se frem til ca. en fordobling af 2009 resultatet. Givet organisationens potentiale har vi dog stadigvæk en række uudnyttede muligheder for at optimere forretningen yderligere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094