23948sdkhjf

OVE bliver til VedvarendeEnergi

VedvarendeEnergi er det nye navn til en af landets ældste grønne foreninger Organisationen for Vedvarende Energi, OVE.
Organisationen for Vedvarende Energi (OVE) blev dannet i 1975 som en parallel til antiatomkraft-bevægelsen, OOA. Alternativet til atomkraft skulle være 100% vedvarende energi i stedet for kul, gas og olie.

Interessen for vedvarende energi er vokset markant siden 1975, og OVE er gået fra at være i opposition til at være mainstream. OVE har samtidig udviklet sig til at være en stor aktør på energiområdet, men udvikling kræver også fornyelse.

Nyt navn til gammel kending
Den 21. august blev det nye navn, VedvarendeEnergi, enstemmigt vedtaget på en ekstraordinær generalforsamling på Borups Højskole i København. Forud havde OVE og 21 lokale miljø- og energiforeninger lagt kræfterne sammen i en ny struktur

- Vores nye navn skal være med til at sætte en ny profil på vores aktiviteter og markere os som den dynamiske aktør vi er. Vi har haft stor succes med vores arbejde - både internationalt og nationalt, men det betyder også, at vi har kræfter og en forpligtelse til at skabe fornyelse, siger formand Marianne Bender. Det nye navn ledsages af nyt logo og ny grafisk profil.

OVE i tre årtier
I løbet af 70´erne og 80´erne var OVE et naturligt samlingspunkt for den underskov af selvbyggere og energientusiaster, der fandtes i Danmark. OVE var samtidig meget politisk aktiv og stod bag den første alternative energiplan i 1976; en tidlig forløber for regeringens klimakommission, der kommer med sit bud her i 2010.

I 90´erne og efter årtusindeskiftet gik OVE ind i den globale kamp for en mere bæredygtig verden. I dag har foreningen miljø- og energiprojekter i Asien og Afrika til gavn for verdens fattigste. I Danmark igangsatte OVE Energitjenesten i samarbejde med de lokale miljø- og energiforeninger rundt i hele landet. Energitjenesten modtager i dag op mod 10.000 henvendelser om året fra danskere, der søger rådgivning om energibesparelser og vedvarende energi.

D. 25. september kan den ny forening opleves på Vedvarende Energi Dag i 13 byer landet over.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078