23948sdkhjf

Aktivister besætter boreplatform

Greenpeace-aktivister er klatret op på den boreplatform, der udfører prøveboringer for Cairn Energy i Baffinbugten. De vil forsinke arbejdet.
Ved daggry sejlede aktivisterne i gummibåde forbi inspektionsskibet Vædderen og politiets fartøjer. Da de nåede frem til boreplatformen, kravlede de op på indersiden og fastgjorde med reb nogle mindre telte, som de nu befinder sig i.

Jon Burgwald, klimamedarbejder i Greenpeace, befinder sig ombord på Greenpeace-skibet Esperanza godt en kilometer fra boreplatformen.

- I stedet for at lade olieselskaberne gå på jagt efter de sidste dråber olie i et af verdens mest sårbare områder bør regeringer verden over satse målrettet på udbygning og udvikling af rene energiteknologier, siger han.

Bryder sikkerhedszone
Aktivisterne har brudt sikkerhedszonen omkring platformen på 500 meter, og ifølge normale procedurer vil et sådan brud betyde, at boringerne stopper.

Klatrerne har forsyninger til flere dage og kan derfor potentielt forsinke boringerne nok til, at Cairn Energy får svært ved at nå at færdiggøre deres arbejde inden slutningen af september, hvor muligheden for at bore forsvinder. I den mellemliggende periode vil Greenpeace arbejde på at få indført et globalt forbud imod offshoreboringer som Cairns.

Sårbare arktiske miljø
Sim McKenna fra USA er en af de aktivister, der lige nu hænger fra platformen 15 meter over det iskolde hav. Han udtaler:

- Boreplatformen kan meget vel være den vigtigste boreplatform i verden lige nu, fordi den er frontløber for en række andre boringer, der vil udgøre en stor risiko for det sårbare arktiske miljø og for det globale klima.

McKenna, der har hjulpet til med at rydde op efter oliekatastrofen i Den Mexicanske Golf, håber, at Greenpeaces tilstedeværelse kan stoppe oliejagten, inden den for alvor er begyndt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.068