23948sdkhjf

Arden Varmeværk og Rockwool løber med miljøpris

Dettee års vinder af Mariagerfjord Miljøpris er Arden Varmeværk a.m.b.a. og Rockwool A/S for deres samarbejde omkring udnyttelsen af overskudsvarme fra Rockwool.
Søren Jensen, næstformand i Arden Varmeværk a.m.b.a. og fabrikschef Herluf Nielsen fra Rockwool A/S modtog Mariagerfjord MIljøpris 2010 på vegne af de to virksomheder.

Miljøprisen blev uddelt af Formanden for Teknik og Miljø, Preben Christensen ved Fjordens Dag i Stinesminde. Prisen består at et diplom og en check på 5.000 kr. samt selvfølgelig æren.

Vinderne vil bruge pengene på tiltag, der kan komme mange til gode, men hvad det bliver, er en hemmelighed, ind til de er helt klar med deres idé.

Projektet bag
Valget faldt på deres samarbejdsprojekt om overskudsvarme, fordi projektet vil få stor betydning for klima og energi. Projektet vil blandt andet kunne medvirke til at reducere forbruget af fossile brændstoffer, udledningen af CO2 og vandforbruget og dermed vil det spare penge for mange mennesker. Ligesom det vil fremme brugen af vedvarende energikilder i kommunen.

Mange gode projekter
I 2010 har der været ni indstillinger til Mariagerfjord Miljøpris. Det er både enkeltpersoner, der gennem forskellige projekter har gjort en stor indsats for at skabe interesse for og forbedre miljø og klima, men der var også indstillet institutioner for deres arbejde med at gøre børn og unge ansvarsbevidste omkring affald, energiforbrug og transport.

Endvidere har der været indstillet virksomheder, som har taget initiativ til at gå foran og vise vejen til et mere miljøvenligt samfund. Det var derfor en stor opgave for miljøpriskomitéens at vælge en vinder blandt de mange gode initiativer.

Mariagerfjord Miljøpris
Miljøprisen blev oprettet i 2009 som et fælles initiativ mellem Grønt Råd og Udvalget for Teknik og Miljø.

Formålet med miljøprisen er at hædre en eller flere privatpersoner, en forening eller organisation, et erhverv, en virksomhed eller en institution, der har gjort en særlig indsats for at fremme en natur- og miljømæssig bæredygtig udvikling i Mariagerfjord Kommune.

Miljøpriskomitéen vælges for et år af gangen. I år bestod komitéen af Karen Bente Holmgaard Andersen og Morten Schnack fra Grønt Råd samt Melanie Simick, Søren Schnack og Preben Christensen fra Udvalget for Teknik og Miljø.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095