23948sdkhjf

Rapport: Grøn strøm kræver en udbygning af elnettet

En ny ekspertrapport fastslår, at eltransmissionettet skal udvides for over 150 mia., hvis Danmark skal opnå fuld gevinst af skift fra kul til vind og biomasse.
En udvidelse, der også gælder forbindelsen til Tyskland og Holland, skriver Børsen.

Konklusionen fremgår af en rapport udarbejdet af EA Energianalyse for Vestas og Dong Energy.

- Der skal etableres langt kraftigere forbindelser fra Norden syd på for at få det samfundsøkonomiske regnestykke til at gå op. Vi ligger i et område med en stor overkapacitet i landene nord for os, og derfor giver det god mening, hvis vi kan eksportere mere el syd på, hvor priserne er højere, siger vicedirektør i Dong Energy Thomas Dalsgaard.

Danmark er ikke en isoleret ø
Energimæssigt set er Danmark ikke en isoleret ø, og det er det budskab Dong og Vestas håber at få frem med rapporten.

Import og eksport af el fra Norge, Sverige og Tyskland finder allerede sted, men det er et handelsområde, der bør vokse massivt i takt med at alle de nordeuropæiske lande udbygger deres forsyninger med vedvarende energi.

Exceptionel mulighed for eksport af el
Rapporten afslører også, at prisen på biomasse i fremtiden vil stige mere end prisen på vind. Derfor vil landene med store vindressourcer kunne eksportere mere el til Tyskland, og dermed øge elproduktionen. Men et sådant fremtidsscenarie forudsætter at forbindelserne syd på udvides markant.

- Det er ikke kun på grund af vindkraft, at vi skal have udbygget transmissionsnettet. Men det er helt afgørende for at få konkurrence om elprisen på fremtidens elmarked. Det har forbrugerne også en interesse i, og Danmark har en exceptionel mulighed for eksportere el, siger direktør i Vestas, Peter C. Brun.

Derfor er milliard-udvidelsen et must.

Har forstået det
Klima- og energiminister Lykke Friis har forstået budskabet ,og hun mener også, at EU-kredsen er opmærksomme på transmissionnettet.

Hun siger til børsen, at en udvidelse af eltransmissionettet er det projekt, der mangler i EU, og derfor sætter hun sin lid til det EU topmøde om energi til foråret, hvor energikommissær Günther Oettinger har emnet på programmet.

Hun understreger, at en udvidelse er afgørende for både økonomisk vækst og forsyningsikkerheden.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172