23948sdkhjf

Næse til Tre-For

Energitilsynet fastslår, at Tre-For havde for mange kasketter på, da virksomhedens el-forsyningsselskab udskiftede el-målere og samtidig reklamerede for koncernens kommercielle selskab, Tre-For Entreprise.
Der har været en sammenblanding af interesser hos energiselskabet.

Det har Energitilsynet netop slået fast, skriver Fyens Stiftstidende.

Retter ind
Foreløbig er afgørelsen sendt ud til Tre-For som et udkast til Energitilsynets endelige afgørelse, men Tre-For har straks besluttet sig for at rette sig efter Energitilsynet.

- Det er korrekt, at vi i forbindelse med opsætning af el-målere har vedlagt brochurer om Tre-For Entreprise. Det er der blevet klaget over til Energitilsynet, som har sagt, at vi overtræder reglerne. Derfor har vi stoppet den praksis øjeblikkeligt, siger administrerende direktør i Tre-For Knud Steen Larsen til den fynske avis.

Direktør undrede sig
Det er el-installatørfirmaet Lindpros afdelingsdirektør i Fredericia, Sten Jensen, der undrede sig over, at han fik en mappe med gode og billige tilbud fra Tre-For Entreprise, da han fik udskiftet målere i privaten og i sit sommerhus.

- Når vi lagde brochurerne med i forbindelse med måleropsætningen, var det for at informere om, at der var mulighed for at tilkøbe udstyr som alarm og overvågning i andet regi end Tre-For Elnet. Vi har nu taget til efterretning, at Energitilsynet mener, det er i strid med reglerne, og vi har stoppet aktiviteten, siger Knud Steen Larsen til Fyens Stiftstidende.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078