23948sdkhjf

Vind og biomasse inde i varmen

Klimakommissionens energiplan for Danmark dømmer vind og biomasse inde, mens olie og kul får det røde kort. Varmepumper og elbiler får også væsentlig betydning for fremtidens energi-Danmark.
Ved hjælp af havvindmøller, biomasse, varmepumper og elbiler kan Danmark blive uafhængig af fossile brændsler. Det viser Klimakommissionens analyse, som blev præsenteret i dag.

- Det kan lade sig gøre, og det kommer ikke til at koste en bondegård! Sådan er hovedbudskaberne i den rapport, som Klimakommissionen præsenterer i dag efter 2½ års arbejde. Rapporten indeholder en lang række konkrete anbefalinger til, hvordan Danmark kan gøre sig fri af de fossile brændsler.

- Vores budskab er, at det slet ikke er en umulig opgave. Danmark kan blive helt uafhængig af fossile brændsler i 2050, hvis der gøres en stor og sammenhængende indsats- og vi vel at mærke begynder nu, siger Klimakommissionens formand, Katherine Richardson.

Hun peger på, at der udover klimamæssige gevinster også er store fordele for forsyningssikkerheden ved at droppe afhængigheden af fossile brændsler. Efterspørgslen efter energi vil nemlig stige, mens oliereserverne vil blive mindre.

- De reserver af olie, vi kender til, kan dække godt 40 års globalt forbrug, og selvom vi finder dobbelt så meget, så er det stadig ikke lang tid til så stor en omstilling. Før eller siden kommer alle lande til at tage stilling til, hvad de vil gøre efter olien. Det er også værd at huske, at olien og naturgassen ikke er ligeligt fordelt på kloden, og vi risikerer i stigende grad at blive afhængige af lande i Mellemøsten og af Rusland for at dække vores behov, siger hun.

Energisystemet år 2050
Ifølge Klimakommissionen vil nøgleelementerne i det grønne energisystem i 2050 være:
  • Havvindmøller, der skal levere en stor del af den elektricitet, som bliver rygraden
  • Biomasse kommer til at spille en vigtig rolle. Både som brændstof i transportsektoren
  • Vi skal varme vores huse op med eldrevne varmepumper, hvor vindmøller leverer
  • Hele transportsektoren skal på sigt omlægges til el og biobrændsler
  • Vores forbrug af el i hjemmene, institutioner og i virksomheder skal være ”intelligent”.
    Det vil sige, at vi skal bruge energien på de tidspunkter, hvor der er meget
    af den.
- Danmark er – så vidt Klimakommissionen har kunnet konstatere – det første land i verden, der nu kommer med konkrete bud på at løse klimaproblematikken og energiforsyningen sammen. Det kan give Danmark en konkurrencefordel, at vi går foran, siger Katherine Richardson.

Derudover er et af Klimakommissionens centrale budskaber, at vi skal blive bedre til at udnytte den energi, vi bruger.

- I dag bruger man gladelig 40 pct. mere energi end man har brug for. Hvis vi skal udbygge energisystemerne efter dagens forbrug, bliver det helt overdimensioneret, og dermed langt dyrere end nødvendigt, siger Katherine Richardson. Hun og kommissionen anbefaler blandt andet en målrettet indsats, der skal gøre det muligt at varme de danske huse op med halvt så meget energi som i dag.

Overkommelig udgift
Derudover anbefaler Klimakommissionen blandt andet, at der i de kommende årtier sættes op til 10-20 gange så mange havvindmøller op, som der er opstillet i dag. De skal producere en stor andel af den elektricitet, som i fremtiden kommer til at dække op mod 70 procent af vores energiforbrug.

De centrale anbefalinger i Klimakommissionens rapport er:
  • En ny afgift på fossile brændsler skal sikre, at markedet bliver driver for udvik-lingen. Klar udmelding om gradvis indfasning skal skabe sikre rammer for investe-ringer.
  • En ny energisparekonto for samtlige bygninger i Danmark. Kontoen knyttes til enkelte bolig. Jo dårligere energistand, jo mere skal man spare op. Pengene bruges målrettet til energieffektiviseringer af den konkrete bolig.
  • Afgiftsfritagelse for elbiler forlænges efter 2015 indtil der er kritisk masse med 100.000 biler
  • Udbygning med havvindmøller med 200 MW om året i perioden 2015-2025

- Det bemærkelsesværdige er, at prisen næsten vil være den samme, hvad enten vi laver den store omstilling til et grønt energisystem, eller vi intet foretager os. Det skyldes blandt andet, at de her investeringer kommer til at foregå over så lang tid, og at den øgede globale efterspørgsel efter energi vil gøre alternativet til grøn energi dyrere, siger hun. Klimakommissionens beregninger viser, at forskellen mellem at omstille samfundet til grøn energi eller ikke at gøre noget er på ca. 0,5 pct af BNP.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078