23948sdkhjf

Fremtidens færger sejler på naturgas

Fra 2015 skal alle skibe i dansk farvand reducere svovludslippet med 90%. En ny rapport udpeger naturgas som et attraktivit alternativ til olie.
Fra år 2015 skal alle skibe, der sejler i danske farvande, reducere svovludslippet med 90 procent i forhold til i dag. Nu viser en ny rapport fra Partnerskab for Renere Skibsfart, at naturgas kan blive et attraktivt alternativ til olie på de større færge- og fragtruter. Det betyder ikke bare lavere udslip af svovlpartikler – men også lavere udslip af NOX og CO2.

- Rapportens konklusioner tegner et billede af en fremtid, hvor færgerne, og måske også fragtskibene herhjemme sejler rundt mellem landsdelene på naturgas i stedet for olie. Det vil ikke bare være en klar fordel for miljøet, men også for dansk skibsfart, hvis branchen formår at udnytte den knowhow, det kan føre med sig, siger miljøminister Karen Ellemann (V).

Ambitiøs målsætning
De nye skærpede miljøkrav fra IMO betyder at skibsfarten fra i dag og frem mod 2015 skal reducere udledningen af svovl med 90 procent i Østersøen og Nordsøen. Kravene til indholdet af svovl i brændstoffet er her endnu skrappere end på verdensplan, og kravene træder i kraft tidligere i Østersøen og i Nordsøen, fordi farvandene her er udpeget som særlige beskyttelsesområder i forhold til luftforurening. Globalt slår nye skrappe svovlkrav først igennem fra 2020.

- Det er en meget ambitiøs målsætning, som er vedtaget internationalt ikke mindst efter dansk pres. Men den ny rapport viser, at naturgas er en mulig løsning, når det handler om at indfri de mål. Samtidig begrænses udslippet af sundhedsskadelige partikler og kvælstofilter kraftigt, siger Karen Ellemann.

Økonomisk gevinst ved naturgas
Rapporten understreger, at den økonomiske gevinst ved at gå over til naturgasdrift i høj grad afhænger af, at naturgas også i fremtiden vil være væsentligt billigere end brændstof med lavt svovlindhold.

- Skibstrafik er en klimavenlig transportform, og de nye internationale regler sikrer, at luftforureningen også mindskes markant. Reglerne vil dog øge rederiernes udgifter til brændstof, og det svækker skibsfartens konkurrenceevne i forhold til andre transportformer. Derfor er jeg glad for denne rapport, der peger på naturgasdrift som en mulig løsning, siger formanden for Danmarks Rederiforening, Lars Vang Christensen, CEO i herning shipping a s.

Ingen uoverstigelige tekniske barrierer
Rapporten peger på ni færgehavne og fire nærskibstrafikhavne, som tilsammen huser de mest brændstofforbrugende ruter. Her vil det økonomisk kunne svare sig at installere naturgasdrevne motorer, opbevaringstanke og påfyldningsanlæg - samtidig med at man opnår en betydelig miljømæssig gevinst i form af nedgang i luftforurening.

- Et andet interessant aspekt ved rapporten er, at det ikke er uoverstigelige tekniske barrierer, som står i vejen for brugen af naturgas på færger og fragtskibe på kortere ruter. Det viser sig derimod, at det primært handler om økonomien i naturgas på lang sigt, siger Lars Vang Christensen.

Rapporten fremhæver samtidig forskellige tiltag, som kan være med til at fremme investeringer i naturgasdrift, herunder nye miljøvenlige kriterier i udbud af færgeruter.

Rapporten er lavet af Partnerskab for Renere Skibsfart (Danmarks Rederiforening og Miljøstyrelsen) sammen med DONG Energy.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078