23948sdkhjf

Konkurrenter sammen om nødstrømsforsyning til Horns Rev

Man kan godt samarbejde, selvom man er konkurrenter. De to selskaber Dong Energy og Vattenfall har fundet sammen om et offshore projekt, der skal sikre nødstrømsforsyningen til Dong Energy's vindmøllepark Horns Rev 2 og Vattenfalls kommende Horns Rev 3.

Det betyderat parterne nu sikrer nødstrøm til hinandens vindmøller, hvis der skulle ske fejl på de respektive eksportkabler ind til land. 

- Hvis der sker fejl på eksportkablet ind til land, er det ikke kun kritisk for leverancen af strøm til kunderne på fastlandet. Kabelfejl er også kritisk for vindmøllerne. Alle møller skal hele tiden have strøm, især for at holde vingernes position korrekt i forhold til vindretningen. Nødstrømmen får vindmøllerne normalt fra én stor, centralt placeret generator på en platform på havet, forklarer Niels Møller Jensen, projektleder hos Vattenfall.

På Horns Rev 3 har Vattenfall valgt at installere en lille generator i hver af de 49 vindmøller og - som noget nyt i branchen - lavet den her aftale med Dong Energy om, at der udlægges et 8 km langt 33 kV kabel mellem Horns Rev 2 og Horns Rev 3. Dermed får man skabt forbindelse mellem havmølleparkerne. 

Optimal økonomisk løsning
Niels Møller Jensen understreger, at det er en optimal økonomisk og miljømæssig måde at sikre nødstrømsforsyningen på. De små dieselgeneratorer i vindmøllerne på Horns Rev 3 skal sikre strømforsyningen i nogle dage, indtil Vattenfall ved, hvor lang tid en evt. strømafbrydelse kommer til at vare. Bliver den langvarig, kobles strømmen fra Horns Rev 2 til, og møllerne på Horns Rev 3 kan forsynes med nødstrøm, indtil eksportkablet virker igen. Det samme gør sig gældende den anden vej.

Leif Winther, fra Dong Energy´s Asset Management afdeling, er glad for den gensidige aftale med Vattenfall.

- Vi ser samarbejdet med Vattenfall om nødstrømsforsyningen som en god gardering for begge parker, der sikrer møllerne ved kabelfejl, så de hurtigere kan komme i gang med at producere, når fejlen er rettet, og desuden er der tale om en relativt lille investering i et nødstrømskabel, når man ser på de samlede udgifter til en havmøllepark, siger Leif Winther fra Dong Energy.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142