23948sdkhjf

Dansk solcelle-tag vinder international pris

Nu skal Elon Musk overhales inden om.

Ikast-virksomheden Innogie har udviklet en solcelle-løsning, hvor solcelle-panelerne udgør selve taget og som er lige en tand længere fremme i processen end Elon Musk.

I Ikast er solcelle-løsningen nemlig allerede i produktion.

- Nu skal løsningen kommercialiseres og overhale Tesla og Elon Musk indenom, lyder det i en meddelelse fra selskabet.

Prisregn over solcelle-tag
Sidste år vandt tagløsningen fra Innogie en Danish Design Award. Nu henter taget endnu en pris – denne gang en international en af slagsen.

Innogie har vundet iF Design Award med sit produkt Innogie Solar Roof.

- Det bidrager selvfølgelig til at styrke vores historie, når vi nu skal ud at sælge vores løsning både i Danmark og internationalt. Vi har med interesse noteret os den store pressebevågenhed på Tesla's fornyligt introducerede tagløsning. Vi har den allerede, men helt ubeskedent sagt bare bedre, siger direktør Michael Ariel Nielsen.

Innogie har foreløbig fokus på de skandinaviske lande og Tyskland samt Sydeuropa i deres afsætningsstrategi, som der eksekveres på nu efter en række udviklingstunge år.

Seks år undervejs
Innogie vandt i disciplinen "Product" under kategorien "Building Technology", hvilket er en betydelig blåstempling af produktet, der har været under udvikling i mere end seks år.

- Vi er meget stolte af denne udmærkelse efter flere års målrettet udviklingsarbejde på både effekt og design. At en af de internationalt mest respekterede designjuryer peger på Innogies integrerede solenergitag, som vinder af den internationale iF designpris, er en stor ære og et stort skulderklap for Innogie. Det øger forventningerne til vores forestående gennembrud i byggebranchen, siger siger Innogies direktør Michael Ariel Nielsen.

Innogies integrerede solenergitag overbeviste altså juryen, som bestod af 58 højtprofilerede eksperter fra hele verden. Konkurrencen var intens: mere end 5.500 forslag blev indsendt fra 59 lande.

Om iF DESIGN AWARD 

IF Design Award organiseres hvert år af Tysklands ældste uafhængige designorganisation, IF International Forum Design GmbH. I mere end 60 år har IF designprisen været symbol på højeste kvalitet og exceptionelt design.

Prisen tildeles inden for disse discipliner: Product, Packaging, Communication and Service Design, Architecture and Interior Architecture samt Professional Concepts.



Kommenter artiklen (18)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08