23948sdkhjf

Brand i kæmpevindmølle - brandfolk må bare kigge på

En 140 meter høj mølle i Testcenter Østerild er brudt i brand fredag aften.
Beredskabet i Frøstrup og Thisted er kort før klokken 20.30 sendt af sted til vindmølletestcenteret ved Østerild Plantage, fordi en af møllerne er brudt i brand.

Ifølge vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Anders Olesen, drejer det sig om en 140 meter høj Vestas vindmølle.

- Der er udbrudt brand i tårnhuset, og det kan ses på lang afstand. Årsagen kender vi ikke, men det er givet, at indsatslederen står med noget af en udfordring. Selve branden er i 140 meters højde, bemærker vagtchefen.

Umiddelbart er der ingen risiko for mennesker, hvis de bare holder sig på afstand, oplyser Anders Olesen.

- Ild søger opad, så branden skal nok holde sig deroppe. Det er nok mere et spørgsmål om vingernes beskaffenhed. De er 164 meter i diameter, oplyser Anders Olesen.

Ifølge indsatsleder Lars Bjørndal, Nordjyllands Beredskab i Thisted, tyder det lige nu på, at vingerne faktisk klarer sig igennem branden.

- Det ser ud, som om møllen vender ret heldigt i forhold til vinden, så flammerne bærer væk fra vingerne, siger han.

Ilden er allerede i skrivende stund (kl. 21.25) i aftagende, og det er meget heldigt, for beredskabet kan intet stille op.

- Vi kan kun kigge på. Vi har intet udstyr, der kan nå op i 140 meters højde, og ingen går op i tårnet med mig som indsatsleder. Vores hjelme er ikke bygget til nedfaldende vindmølledele, konstaterer Lars Bjørndal.

Noget af møllen er allerede faldet ned.

- Vi har haft en vogn omme på den anden side for at sikre, at de brændende dele ikke antænder containere eller andet, der står under møllen, siger indsatslederen.

Omkring klokken 22 er situationen stort set uforandret. Det brænder stadig, men flammerne er fortsat i aftagende.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.2