23948sdkhjf

Q8 åbner verdens første station med grønt brændstof

Lastbiler og busser i Stockholm får glæde af ED95 biobrændstoffet, som giver 90 pct. mindre CO² belastning end traditionel diesel. Q8 i Danmark følger det med stor interesse.
Mens vi i Danmark er nået til benzin med 5 pct. iblandet bioethanol, og fra næste sommer indfører FAME-diesel med 7 pct. ethanol, er svenskerne nået meget længere i anvendelsen af biobrændstoffer til deres biler, lastvogne og busser.

Den kendsgerning er blevet understreget nok engang, efter at Q8 i Sverige har åbnet verdens første servicestation med grønt brændstof.

Stationen i Stockholm sælger det såkaldte ED95 brændstof, der kan bruges af lastvogne og busser udstyret med specielle motorer.

Støtter alle klimamæssige tiltag
ED95 består af 95 pct. ethanol og 5 pct. smøremidler og additiver, der forbedrer motorens forbrænding. ED95 giver derfor op til 90 pct. lavere CO² belastning end normalt fossilt brændstof som f.eks. diesel.

- Vi støtter alle klimamæssige tiltag og alternative brændstoftyper, der giver forretningsmæssig mening. Det svenske ED95 initiativ ser spændende ud. Skulle noget lignende blive vedtaget i Danmark, kan vi trække på erfaringerne fra vores svenske kolleger og kan hurtigt være klar, siger markedschef Anders Højer, Q8.

EU støtter diesel-alternativer
EU støtter afprøvningen af ED95 gennem sit CleanTruck initiativ, der har lastbil-fabrikanterne Volvo, Mercedes og Scania blandt sine medlemmer. ED95 kræver nemlig specielt udviklede diesel motorer, der er 40 pct. mere effektive end benzinmotorer, der kører på ethanol.

Q8 lancerer ED95 via sin kæde af IDS-stationer, der henvender sig specielt til den tunge trafik med lastvogne og busser. IDS (International Diesel Service) har over 600 stationer i Vest- og Østeuropa.

I Danmark er der 32 IDS-stationer.

Sverige langt fremme
Analyser fra Stockholm viser, at lastbiler og busser udgør 10 pct. af trafikken, men står for 50 pct. af forureningen.

Derfor har Stockholm allerede i adskillige år ladet 600 bybusser køre på ED95 brændstof. Q8s nye ED95 er imidlertid den første station, der er offentligt tilgængelig, så andre end Stockholms egne bybusser kan få adgang til grønt brændstof.

Tidligere i år var Q8 i Sverige også først på markedet med en IDS-station, der sælger 100 pct. biodiesel til lastvogne og busser. Den station er placeret i Kalmar.

I Danmark præsenterede Q8 for et år siden landets første energirigtige servicestation. Den ligger på Tagensvej i København og er indrettet med lavenergiudstyr og genbrug, så den bruger 36 pct. mindre energi end en normal servicestation,
Læs mere om: Q8
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.072