23948sdkhjf

Århus vil spare 10 mio. kr. på elregningen

Kommunen skal skifte 28.000 gadelys ud med energivenligt LED-lys. Et projekt til foreløbig 182 millioner kroner.
Et nyt EU-direktiv kræver, at 28.000 gadelys-armaturer skal overgå til LED-lys frem for kviksølvslamper i Århus.

Det kommer især til at gælde belysningen på beboelsesvejene.

- Vi taler om ny belysning i halvdelen af hele Århus Kommune. Det er et kæmpe projekt, vi står over for, siger Michael Kirkfeldt, der er afdelingsingeniør i Trafik og Veje ved Århus Kommune til Århus Stiftstidende.

7,2 millioner færre kilowatt-timer
De mere energivenlige LED-lys betyder, at kommunens gadelys vil brænde 7,2 millioner færre kilowatt-timer af årligt.

Elregningen bliver knap 10 millioner kroner mindre om året.

Arbejdet skal påbegyndes senest i 2015, og Århus Kommune har tænkt sig at vente så længe som muligt med at gå i gang med den praktiske del af projektet.

Kommunen håber, der vil blive udviklet LED-lys af bedre kvalitet i løbet af de næste par år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078