23948sdkhjf

Dansk vindteknologi har fine muligheder i USA

Det amerikanske vindenergimarked er stadig i vokseværk. Med en bindende aftale for vedvarende energi i USA i sigte samt stigende fokus på offshore vindenergi, forventes efterspørgselen at stige yderligere.
I de forgangne 5 år har den gennemsnitlige årlige vækst i vindenergikapacitet på det amerikanske marked været 39 pct.

Udviklingen i USA skaber favorable markedsforhold for små og mellemstore danske virksomheder.

Indser potentialet i offshore vindenergi
Dette er ikke nogen hemmelighed, især ikke for de store turbineproducenter såsom GE, Vestas, Siemens osv. som alle er i gang med at udvide deres amerikanske kapacitet betragteligt.

Endvidere er det amerikanske marked for alvor begyndt at indse potentialet i offshore vindenergi, og det første store offshore vindenergiprojekt er netop blevet godkendt og iværksat.

Fra mål til aftale
Obama administrationen har fra starten haft fokus på vedvarende energi, og har sat som målsætning, at 25 pct. af den samlede energiforsyning skal være vedvarende energikilder i 2025, oplyser DI Energibranchen.

Der er endnu ikke etableret en føderal aftale, men mange forudser, at en national aftale snart bliver en realitet.

Dansk medvind
Derfor var vindindustriens supply chain også et varmt emne på den nyligt overståede World Energy Congress (WEC) 2010 i Montreal. Med en stadigt stigende vækst vil der være behov for et større udbud af innovative vindenergikomponenter.

Den stigende opmærksomhed på offshore vindenergi var også tydelig i forbindelse med American Wind Energy Association’s (AWEA) første offshore vindenergi konference, afholdt i Atlantic City, oplyser DI Energibranchen.

Stiller krav til underleverandører
Interessen for danske løsninger er derfor uden tvivl til stede, men leveringstid og -sikkerhed stiller krav til lokal tilstedeværelse.

– Turbineproducenterne er pressede på deres cash-flow og derfor vil de ikke være lagerførende. De stiller i stedet krav til deres underleverandører om, at de kan levere indtil flere gange om ugen. Dermed bliver lokal tilstedeværelse et de facto krav for de danske underleverandører, udtaler Mikael Hougs, leder af DI International Business Developments (DIBD) kontor i New York.

DIBD samarbejder med flere danske vindteknologi-virksomheder i forbindelse med deres etablering på det amerikanske marked, og en del af disse forventes at etablere sig i DIBD’s fælles produktionsfaciliteter – et projekt som DIBD i øjeblikket udvikler i samarbejde med en række interesserede virksomheder.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078