Tænk, hvad det vil gøre for klimaet, hvis vi kunne høste den energi, havets alger lagrer fra solen. Og tænk så på, hvad det vil gøre for dansk beskæftigelse og eksport, hvis danske forskere fandt løsningen på disse problemer?

Danmark har længe været førende på eksport af grøn teknologi. I 2016 var næsten en ottendel af Danmarks samlede eksport grøn energiteknologi, hvilket er det højeste niveau i EU. Årligt eksporterer danske virksomheder for 70 til 80 milliarder kroner, viser forskellige opgørelser.

Men førerpositionen er truet. De sidste års massive nedskæringer på energiforskning har skabt en øget konkurrence om forskningsmidlerne og dermed en risiko for at vinke permanent farvel til milliardindtægter.

De første krisetegn kan allerede spores.

Antallet af offentligt støttede energiforskningsprojekter er faldet fra 152 til 106 de sidste tre år, viser Science Reports undersøgelse. Samtidig er Danmarks eksport af grøn energiteknologi faldet stødt de sidste par år, viser opgørelser fra Dansk Industri, Energistyrelsen og Dansk Energi.

Og det gør det sværere for forskerne at nå det gennembrud, der ikke alene kan være godt for klimaet, men også kan føre til fortsat vækst i den danske energisektor. Det får nu en stribe interessenter til at efterlyse en kursændring på området.

I 2015 eksporterede danske virksomheder 3,9 procent mindre grøn energiteknologi end året før, hvilket svarer til et fald på næsten 3 mia. kr. I 2016 tabte danske virksomheder yderligere 1,1 mia. kr. på den faldende eksport.

Hvis ikke forskerne får tilstrækkelig støtte, så kan vores underleverandører ikke skabe den innovation, der skal til, for at vi kan udvikle vores vindmøller
Siden finanskrisen er private investeringer i energiprojekter faldet med 98 procent, viser en opgørelse bestilt af Ingeniørforeningen. Det fald kan kædes sammen med den faldende offentlige støtte, for netop den offentlige støtte til forskningsområdet er en vigtig forudsætning for, at private og virksomheder også tør investere penge i energiforskning, viser en rapport fra Damvad Analytics fra 2016.

Den konklusion bakkes op af Ingeniørforeningens formand, Thomas Damkjær Petersen. Han ser et samspil mellem offentlig støtte og private investeringer, som en nødvendighed for, at Danmark fortsat kan være det land i EU, der sender mest energiteknologi over grænserne.

– Vi skal have et forskningsbaseret grundlag for at have et stærkt samarbejde med virksomhederne i udviklingen af ny energiteknologi. Så vi skal skrue op for støtten til forskningsområdet, hvis vi ikke inden en kort årrække vil blive overhalet af andre nationer.

Det er også en sammenhæng, som teknologichef for MHI Vestas, Torben Hvid Larsen, er enig i eksisterer, når de overvejer at investere penge i at udvikle ny teknologi med forskerne.

– Hvis ikke forskerne får tilstrækkelig støtte, så kan vores underleverandører ikke skabe den innovation, der skal til, for at vi kan udvikle vores vindmøller. Det vil gå ud over vores eksport, siger han.

Men det er ikke kun markedsandele, som risikerer at gå tabt for MHI Vestas, hvis energiforskerne ikke får bedre muligheder for at udvikle nye produkter. Også danske arbejdspladser er på spil.

– På længere sigt skal der være et ordentligt grundlag for innovation af vores produkter i Danmark. Tyskland investerer en masse penge i udviklingen af energiteknologi nu, og så kan vi komme i en situation, hvor vi næsten vil være tvunget til at flytte derned, understreger Torben Hvid Larsen fra MHI Vestas.

Regeringen beklager

Der er ikke meget begejstring at finde over regeringens prioriteter hos Socialdemokratiets energiordfører, Jens Joel:

– Vi har hele tiden været i mod de nedskæringer, fordi vi synes, de var tåbelige. Til næste energiforlig skal vi opad mod det tidligere investeringsniveau og særligt fokusere på den støtte, der bliver givet til forskningen tættest på erhvervslivet, siger han.

Formanden for energi-, forsynings-, og klimaudvalget, Thomas Danielsen, fra Venstre, er ikke uenig i Jens Joels kritik mod hans egen regerings besparelser. Han mener dog, at ansvaret ligger hos den tidligere regering:

– Den økonomi, vi overtog fra den tidligere regering, har været presset, så besparelserne har været 15 en kortsigtet nødløsning, som har været uhensigtsmæssig. Det vil jeg gerne understrege, at vi beklager, og vi er fuldt bevidste om, at det har været en dårlig prioritering rent samfundsøkonomisk, siger han.

Det med den dårlige samfundsøkonomi, er det svært at være uenig i, når man kigger på tallene. F.eks. siger den energikommission, Lars Løkke Rasmussens regering selv nedsatte i 2016 nu, at det vil gå ud over danske virksomheders konkurrenceevne, hvis ikke der igen bliver skruet op for de offentlige investeringer.

Samtidig konkluderer centrum-venstre tænketanken Cevea i en ny rapport, at det er vores høje investeringer fra før 2014, som har gjort os til det førende land i EU inden for eksport af energiteknologi.

De nedadgående kurver får nu den ansvarlige minister til at love flere penge:

– Vi vil gøre en massiv indsats, for at energibevillingerne bliver øget, og energikommissionens bud på 800 mio. til 1 mia. er ikke urealistisk. For jeg er overbevist om, at penge til energiforskning er givet rigtig godt ud, udtaler energi, forsynings- og klimaminister, Lars Christian Lilleholt.