23948sdkhjf

Carlsberg dropper solceller i ny bydel

Arkitekterne ville have solfangere, solceller og byvindmøller i Carlsberg Byen. Men efter nærmere undersøgelser har bryggeriet droppet tanken om at producere energi lokalt.
Den nye bydel, der skal vokse frem på Carlsbergs bryggerigrund i Valby, skulle have været et lysende eksempel på bæredygtighed.

Det var i hvert fald ambitionerne i tegnestuen Entasis vindende forslag for Carlsberg Byen, skriver Ingeniøren.

Er ikke det mest bæredygtige
Men efter en nærmere undersøgelse sammen med Rambøll, har Carlsberg droppet alle tanker om at forsyne bygningerne med el fra lokalt placerede vindmøller og solceller og med varme fra solfangere.

- Vi startede med at tænke, at hvis denne bydel skulle være bæredygtig, så skulle den være som en ø med sit eget system. Men når man begynder at regne på det, så opdager man jo, at det ikke er det mest bæredygtige, fortæller direktør i Carlsberg Ejendomme, Lars Holten til Ingeniøren.

Spild for 76 mio. kroner
I en rapport om den kommende bydels energiinfrastruktur konkluderer Rambøll, at bydelen vil udlede cirka 1.500 ton mere CO2, og at de samfundsøkonomiske ekstraomkostninger - som også tager CO2-prisen med - vil blive 76 mio. kr. større, hvis området forsynes med varme fra individuelle varmepumper i stedet for fjernvarme.

Den største del af ekstraudgifterne ville have ramt bydelens kommende beboere, mens resten ville ramme fjernvarmekunderne i København, der går glip af en kæmpe kunde, der ellers kunne have været med til at betale for den fælles fjernvarmeinfrastruktur.

Endnu værre ville det blive, hvis man også producerede sin egen elektricitet i bydelen.

Det øger de samfundsøkonomiske omkostninger med 40 mio. kr., skriver Ingeniøren.

Ved at betale til fælles løsninger, hjælper Carlsberg derimod København med at blive uafhængig af fossile brændsler.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094