23948sdkhjf

Biogasanlæg får grønt lys til udvidelse

Samtidig får et anlæg ikke langt derfra nej til samme udvidelse.

Et stort byrådsflertal har givet Sindal Bioenergi på Ugiltvej 20 i Sindal, Nordjylland lov til at udvide produktionen. Det betyder, at man fremover vil behandle 100.000 ton biomasse årligt.  

Det skriver Nordjyske.

Biogasanlægget på Ugiltvej 20 blev godkendt i oktober 2016 til en kapacitet på 36.000 tons biomasse.

Kun Enhedslisten stemte imod at give Sindal Bioenergi en udvidelse af kapaciteten på biogasanlægget.

Udvidelsen betyder en udvidelse af kørsel med lastbiler til og fra anlægget. Antallet af tunge transporter til og fra anlægget vil stige fra cirka ni til cirka 32 pr. hverdagsdøgn. 

Venstres Søren Smalbro anbefalede udvidelsen med henvisning til, at byrådet har besluttet, at 75 procent af al kommunens husdyrgødning skal gennem et biogasanlæg senest i 2025.

Nej til udvidelse 
Mens Sindal Bioenergi netop har fået lov til at udvide, så er det ikke gået helt sådan for et anlæg på Ålstrupvej ved Smidstrupvej nær Vrå - også i Hjørring Kommune. 

Først var der planer om udvidelse fra 36.000 tons biomasse til 225.000 ton, så blev det begrænset til 150.000 eller 100.000 ton.

Men nu siger et flertal i teknik og miljøudvalget i Hjørring Kommune definitivt nej til en udvidelse af anlægget.

- Vi har lavet en vurdering af vejnettet i området, og holdningen hos flertallet er, at vejnettet ikke kan holde til en tredobling af de daglige transporter. Det er heller ikke et område, der udpeget til biogasanlæg, siger formand for teknik og miljøudvalget, Ole Ørnbøl (S).

Antallet af daglige lastbiltransporter ville med udvidelsen stige fra cirka 10 til 30, og de ville også udgøre en gene for specielt de bløde trafikanter i området. Vejene i området er smalle og slidte. Planerne har da også medført protester beboere langs blandt andet Smidstrupvej.

Originalartikel

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094