23948sdkhjf

GPP Vind kommer surfere i møde

Selskabet åbner op for at droppe én mølle af tre ved Hanstholm

Den 29. august vedtog Thisted Kommunes Kommunalbestyrelse, at der må rejses tre store vindmøller på havnen i Hanstholm. Efterfølgende har surfere kritiseret beslutningen, da de frygter, at møllerne vil ødelægge oplevelsen ved at surfe på det populære surftspot Middles i Cold Hawaii.

Den østlige mølle et problem

Den er den østlige mølle i projektet, der udgør problemet for surfklubben NASA i Klitmøller.

Det frygtes, den vil skabe turbulens og ødelægge vindforholdene på Middles øst for Hanstholm.

MIddles betegnes som det bedste surfspot i Nordeuropa.

Nu åbner bygherren af de tre møller op for, at projektet kan reduceres med én mølle, så man nøjes med at opstille to møller.

Direktør i selskabet GPP Vind Lars Christian Gaarn-Larsen oplyser til P4 MidtVest, at man ikke ønsker at være dem, der tager initiativet til en sådan ændring af projektet.

Det betyder, at bolden nu er spillet over til kommunen og Hanstholm Havn.
Borgmester Lene Kjeldgaard Jensen oplyser, at hun ikke vil tage sagen op igen, som tingene er lige nu.

- Jeg har ikke baggrund for at underkende en kommunalbestyrelses beslutning på det her grundlag, men er det sådan, at havnen og bygherren finder ud af nogle andre ting, så lytter vi til det. Og så tager vi sagen op igen, for så er der noget nyt. Men det er der ikke på stående fod, siger hun.

GPP Vind, Hanstholm havn og repræsentanter for surferne mødes i dag til et dialogmøde.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.136