23948sdkhjf

Linka Energy får ny ejer

Tidligere direktør for Babcock & Wilcox Vølund bliver formand for bestyrelsen.

Kapitalfonden Via Equity har investeret i kedelleverandøren Linka Energy med base i Lem i Vestjylland.

Via Equity sidder med aktiomajoriteten på 60 procent, mens de fire tidligere ejere adm. direktør Brian Pedersen og tre andre nøglepersoner sidder på den resterende del af aktieporteføljen.

Brian Pedersen fortsætter som direktør, mens et - for branchen kendt - ansigt sætter sig i formandsstolen.

Tidligere CEO hos Babcock & Wilcox Vølund, John Veje Olesen er blevet aktionær og er samtidig valgt som formand for bestyrelsen.

Et spændende segment
Hvor meget Via Equity har investeret i aktierne vides ikke, men årsagen til investeringen er helt klar.

- Først og fremmest er Linka en veldrevet virksomhed, og så befinder de sig i et spændende segment inden for biomasseprodukterne, hvor de også lykkedes med at tjene penge, siger Jakob Rybak-Andersen, partner hos Via Equity.

I regnskabsåret 2015/2016 landede Linka Energy en bruttofortjeneste på 36,9 mio. kr. mens overskuddet endte på 19,6 mio. kr.

Aggressive investeringer
Jakob Rybak-Andersen understreger, at Via Equity ikke er operative ejere, men at man vil være en tydelig ejer, som kan bistå Linka Energy i den fremtidige vækst.

- Det, vi håber at være med til er at kunne investere en anelse mere aggressivt i markedsudviklingen på de markeder, hvor der er store muligheder. Som det nordeuropæiske marked, hvor det giver god mening at brænde noget af, siger Jakob Rybak-Andersen og nævner England, Irland, Polen og Tyskland, som oplagte muligheder. 

Hos Linka Energy er adm. direktør Brian Pedersen helt enig i den strategi.

- Med salget er vi blevet bedre rustede til at komme ud i verden og så står vi stærkere på de eksisterende markeder. Med Via Equity har vi fået en økonomisk stærk partner der har betydelig erfaring med internationalisering, siger Brian Pedersen.

Opdateret 21. september, kl 10:39

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.103