23948sdkhjf

Kølig start på fyringssæsonen

September og oktober har været ca. 13 procent køligere end et gennemsnitsår.
Det viser Dansk Fjernvarmes opgørelse over graddage for september og oktober. På et normalt år har de de to måneder henholdsvis 91 og 207 graddage. I år har tallene været 104,5 graddage for september og 252,1 graddage i oktober.

- Vi kan se, at det i år har været forholdsvis koldt i den periode, hvor man traditionelt begynder at skrue op for varmen, siger teknisk konsulent Mogens H. Nielsen fra Dansk Fjernvarme.

Penge at spare
Den nye fyringssæson betyder, at forbrugerne med fordel kan justere deres varmeanlæg. Generelt vil indregulering af varmeanlæg medføre en besparelse på fem til ti procent, og i nogle tilfælde endnu mere.

- Vi har kun lige taget hul på fyringssæsonen, og derfor er det netop nu, hvor den koldeste tid stadig er i vente, at man bør få indreguleret sit fjernvarmesystem, anbefaler Mogens H. Nielsen.

Tal fra Dansk Fjernvarme viser, at fjernevarme i 2010 indtil videre er den billigste opvarmningsform. Prisen for fjernvarme i et standardhus på 130 kvm med et fjernvarmeforbrug på 18,1 MWh til varme og varmt brugsvand ligger på 12.805 kr. Er varmekilden et oliefyr løber varmeregningen op på 25.269 kr., og i et hus med individuelt naturgasfyr koster det 20.171 kr.

Rekordvinteren sidste år, som var den koldeste i 14 år, betød en merudgift på ca. 1000 kr. i forhold til et normalår for et standardhus og med fjernvarme.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11