23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelsesgange og direktionslokaler

Se hvilke virksomheder med relation til energisektoren, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge
A2SEA A/S
Michael Andreas Holm Geday er udtrådt af bestyrelsen og afløses af Bent Christensen.

Bioener ApS
Tsuneo Hayakawa er udtrådt af bestyrelsen, mens Finn Juel Nielsen er indtrådt som ny formand.

Elro Handel A/S
Berner Gert Nielsen, direktør i Højholt ApS og Erik Revsbech Jensen er begge udtrådt af bestyrelsen. Svend Aage Skjellerup Nielsen er indtrådt som næstformand for bestyrelsen. Kurt Kristensen er indtrådt som medlem af bestyrelsen.

Elro Handel er en del af forsyningsselskabet Elro Amba, der forsyner mere end 100.000 indbyggere i seks østjyske kommuner med el og varme.

Miljøstyrelsen
Michel Schilling, 45 år, er udnævnt som ny vicedirektør i Miljøstyrelsen. Han kommer fra en stilling som kontorchef for By- og Landskabsstyrelsens juridiske kontor, hvor han har været siden 2008.

Tidligere har han bl.a. været ministersekretær for miljøminister Svend Auken og kontorchef i Energistyrelsen.

Seelen A/S
Lars Bonderup Bjørn og Henrik Heide Ottosen er udtrådt af bestyrelsen, hvor de afløses af Niels Otto Andersen og Torben Randeris.

Seelen udvikler maskiner og nøglefærdige anlæg til isolerings- og bioenergibranchen.

Verdo Entreprise A/S
Lars Bisgaard, 50 år, er tiltrådt i en stilling som salgschef og får til opgave at udvikle og øge salgsindsatsen inden for installation.

Samtidig skal han indgå i det salgsmæssige tværgående samarbejde i Verdo-koncernen.

Lars Bisgaard har bl.a. været direktør hos Insight Building Automation A/S og salgschef hos Siemens Building Automation og hos Nilan.

Verdo Entreprise er en del af energiselskabet Verdo og udfører bl.a. opgaver inden for anlæg, drift og vedligeholdelse af tekniske installationer.

Vækstfonden
Stig Poulsen, tidligere direktør i Danfoss Ventures, er som områdedirektør for Vækstfondens nye vestdanske afdeling i Vojens.

Den nye afdeling får blandt andet ansvaret for at foretage investeringer fra investeringspuljen Vestdansk Vækstkapital på 150 mio. kroner, der blev oprettet som led i regeringens udspil ”Danmark i balance”.

Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til rådighed.

I samarbejde med private investorer har fonden siden 1992 medfinansieret vækst i mere end 4.000 danske virksomheder for et samlet tilsagn på over 7,7 mia. kroner.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097