Tvivl om fordelene ved biobrændsel

Biobrændsel kan ifølge ny forskning medføre en langt større udledning af drivhusgasser end benzin

En udledning på helt op til 2,5 gange så mange drivhusgasser, det er hvad den biobrændsel, som EU-landene ligger op til at anvende, kan resultere i. Det konkluderer en rapport fra Institute for European Environmental Policy. Som den første af sin art medtager rapporten konsekvenserne af at fælde skov til fordel for landbrug, samt omlægge fødevareproduktion til afgrøder, der kan anvendes i biobrændsel.

Andelen af biobrændstof i EU skal i 2020 udgøre minimum 9,5 procent mod 5,75 procent i dag. Ligeledes skal det anvendte biobrændstof i 2017 have en CO2-udledning, som ligger 50 procent under traditionelt brændstof. I dag ligger tallet på 35 procent.

Miljøorganisationernes kritik går på, at målsætningerne ikke tager højde for den afskovning satsningen kan medføre.

Eksperter uenige om rapportens konklusioner
Rapportens konklusioner om hvilke konsekvenser en forøgelse af brug og produktion af biobrændsel vil have, er der ikke enighed om blandt eksperter på området.

- De fleste hidtidige studier har ikke lavet en tilstrækkelig helhedsbetragtning af biobrændsel, men når man ser på de afledte effekter, kommer man frem til, at biobrændstof giver en væsentlig forringelse af drivhusgasbalancen, siger Henrik Wenzel, professor i miljøregnskab ved Syddansk Universitet, til Jyllandsposten.

Rapportens forudsætninger vedrørende den form, der anvendes til dyrkning af afgrøder til biobrændsel og de afledte konklusioner, kritiseres dog.

- Der er gode, og der er dårlige måder at fremstille biobrændstof på. Hvis man bruger landbrugsjorden effektivt til at producere majs eller hvede, som både kan bruges som dyrefoder og brændstof, er det fornuftigt, mener professor i bioenergi ved Københavns Universitet, Claus Felby.