Usikkerhed om mikroplastfund i dansk drikkevand

Nu skal der udvikles en defineret metode til at identificere plast i vandet.

E.coli-bakterier og pesticidet desphenyl-chloridazon har over de seneste måneder floreret i det danske drikkevand.

Vandværker er lukkede, og pesiticidet er røget på listen over de kemikalier, der løbende skal testes for.

Men én ulykke kommer sjældent alene, og forureningen af drikkevandet toppede, da det forlød sig, at man havde fundet mikroplast i drikkevandet i 16 husstande i hovedstadsområdet.

En enlig svale
Det var erhvervsakademiet CPH Business Laboratorie og Miljø, der gjorde plast-fundet.

Men om fundet blot er starten på noget større, eller om det er en enlig svale i de 16 huse, vides endnu ikke.

- Der er for megen usikkerhed om de metoder, man har anvendt til analysen af drikkevandet. Derfor ved vi reelt ikke noget endnu, fortæller Helle Katrine Andersen hos Danva.

Ny metode på vej
Usikkerhederne omkring metoden til indentifikation af mikroplast i drikkevandet har derfor fået Miljøstyrelsen til at reagere.

- Der er sat gang i arbejdet med at udarbejde en metode til en analyse af drikkevandet, så vi kan få defineret en valid måde at gøre det på, så der ikke kan være nogen tvivl om resultaterne, fortæller Helle Katrine Andersen.

Miljøstyrelsen forventer, at undersøgelsen af mikroplast i drikkevandet kan være klar i begyndelsen af 2018.

Fakta: Mikroplast

Mikroplast er defineret som alle plastikstykker, der er mindre end 5 millimeter (½ centimeter) i diameter. De fleste stykker mikroplast er dog langt mindre end 1 millimeter og kan ikke ses med det blotte øje.
Mikroplast kan enten produceres bevidst og tilsættes fx kosmetik eller stamme fra nedslidning af større plastikstykker. Af det mikroplast, der tilføres vandmiljøet, vurderes 1 % at stamme fra produceret mikroplast, mens 99 % vurderes at stamme fra afslidning.
Mikroplast er tilsyneladende fundet en række steder, blandt andet i honning, øl, sukker og fisk – og en del findes som små partikler i luften. Der er dog også usikkerheder ved en række af de tidligere undersøgelser.
Mikroplast er stadig et forskningsmæssigt nyt område, og man mangler blandt andet pålidelige målemetoder. Miljøstyrelsen er sammen med Aarhus Universitet ved at få udviklet en pålidelig målemetode, der ventes klar i løbet af november.
DTU Fødevareinstituttet vurderede i 2016, at der ikke umiddelbart er sundhedsmæssige problemer forbundet med indtag af mikroplastpartikler på helt ned til 0,1 mikrometer. De sundhedsmæssige effekter af mikroplast hos mennesker og dyr ikke er dog endnu ikke grundigt undersøgt.

Artiklen er en del af temaet Magasinet Energy Supply.