23948sdkhjf

Millioninvestering i ny rensemetode

Medicin- og kemikalierester i vores spildevand er i stigende grad et problem i vandløb og åer. De er skadelige for naturen og svære at komme til livs. Cirka 96 procent af medicinresterne i vores spildevand stammer fra de private hjem. Kun fire procent kommer fra hospitalerne. Vi udskiller medicinresterne derhjemme og sender dem videre til vores lokale renseanlæg.

Nu har Herning Vand sammen med en række samarbejds-partnere fundet en biologisk metode til at rense spildevandet for genstridige medicinrester, der er både økonomisk og miljømæssigt bæredygtig. 

Det skriver Danva på sin hjemmeside.

- Medicinrester i vores spildevand er et stadigt stigende problem, der har store konsekvenser for vores vandmiljø. Det er ikke bare en udfordring i Danmark, men i hele verden. Den nye rensemetode er et godt svar på en økonomisk og miljømæssig bæredygtig renseløsning af den samlede spildevandsstrøm, siger Niels Møller Jensen, administrerende direktør i Herning Vand.

Projektet er et samarbejde mellem Herning Vand, Teknologisk Institut, DTU, Krüger, Aarhus Universitetshospital, Hillerød Forsyning og DNV Gødstrup.

Konsortiet har indtil videre testet metoden i containerskala og opnået imponerende resultater. Med et samlet budget på godt 8 millioner kroner skal metoden nu testes i større skala på et testanlæg hos Herning Vand for at kunne validere resultaterne.

Testen starter i løbet af foråret 2018.

Fakta
  • Investeringen på de godt 3,6 mio. kroner kommer fra Miljøstyrelsens Miljøteknisk Udviklings- og Demonstrationsprogram. MUDP støtter projekter, der bidrager til et bedre miljø og med konkurrencedygtig miljøteknologi.
  • Projektet er døbt MEREFF, der står for Miljøeffektiv rensning af afløb fra renseanlægs effluenter.
  • Projektet består af to dele: Test og videreudvikling af den biologiske rensemetode til fjernelse af medicinrester i spildevand. Og kortlægning af omfanget af problematiske lægemidler i almindeligt spildevand, der kan danne grundlag for ny EU-lovgivning på området og fælles retningslinjer på tværs af EU-landene.
  • MEREFF-projektet bygger ovenpå konsortiets første projektet MERMISS, der havde til formål at undersøge, hvor det har det miljømæssigt største effekt at rense spildevandet for medicinrester – på hospitalet eller lokale renseanlæg.
Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.103