23948sdkhjf

Grøn førerposition bevares med udviklingsmidler

Danmark er førende i verden indenfor blandt andet vandteknologisk energiproduktion. Men andre lande har også set potentialet og ånder os nu i nakken. Vi taber terræn. Samtidig bliver der afsat stadig færre statslige midler til udvikling af danske, grønne løsninger.

Det skorter aldrig på floromvundne metaforer i skåltalerne fra skiftende ministre, når de ved arrangementer i ind- og udland roser den danske vandsektors førerposition, der endnu er i verdensklasse. Men når projektørerne er slukket, og der på Christiansborgs dunkle gange skal forhandles politiske aftaler om økonomisk udviklingsstøtte, så for-stummer de højstemte heltekvad.

Det er et faktum, at Danmark har en førerposition indenfor vandteknologi, men det er også virkeligheden, at andre lande opruster i kampen for at vinde markedsandele og har sat tempoet op. Situationen er nu, at samtidig med at Danmark er ved at blive ind-hentet, så beskæres den statslige økonomiske støtte til grøn udvikling igen og igen. For eksempel er Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) blevet næ-sten halveret til 72,4 millioner kroner. Selvom støtten er flerårig, så er der stadig tale om et langt mindre beløb.

Kære minister, er det med fuldt overlæg? For, hvis det er, så er det kontraproduktivt for Danmarks beskæftigelse, vores BNP, ja, ganske enkelt en rigtig dårlig forretning for vores land.

Lad mig slå fast, det er helt og aldeles afgørende for udviklingen af grøn teknologi, der gør vandløsninger bedre og billigere for danskerne og Danmark stærkere på eksport-markeder, at private aktører kan søge udviklingsmidler til nye løsninger sammen med vandselskaber. Og det er nødvendigt, at politikerne tager ansvar for understøttelse af den grønne omstilling, der ikke alene er til gavn for den danske infrastruktur og er-hvervsudvikling, men også er en kæmpe økonomisk gevinst for eksport af danske vandteknologiske løsninger. Økonomisk støtte til udvikling af grøn teknologi er afgøren-de for, at Danmark bevarer førerpositionen.

De seneste eksporttal viser, at Danmark sælger for 19 milliarder kroner årligt af vand-løsninger til udlandet. Det er fem milliarder flere end for tre år siden, men stigning-staksten er faldende, hvilket indikerer behovet for en ekstra indsats. DANVA, DI, Dansk Miljøteknologi og Miljøministeriet har i Vandvisionen sat et mål for, at eksporten skal være 30 milliarder i 2025. Men for at det kan indfries, så er det afgørende, at statslige midler understøtter udviklingen af nye løsninger. Statslig udviklingsstøtte er helt almindelig i konkurrerende lande. I Danmark går man nu uvist af hvilken grund den modsatte vej.

Støtten fra både statens MUDP samt EUDP og vandselskabernes egen VUDP (Vandsek-torens Udviklings- og Demonstrationsprogram) er helt afgørende for udviklingen af de nye vandløsninger, der sikrer bedre og billigere håndtering af vand. De nye løsninger virker i Danmark til glæde for danske kunder. Samtidig kan producenter og rådgivere tilbyde de smarte koncepter til eksport til yderligere gavn for dansk beskæftigelse og BNP.

Mange steder er vandselskaber, producenter, rådgivere og forskere i fuld gang med at indfri Vandvisionen, der udover at skulle fordoble eksporten af vandløsninger i 2025 også skal skabe 4000 nye arbejdspladser. Energineutralitet og bæredygtig omstilling er state of the art i danske vandselskaber. De danske løsninger er eftertragtede i udlan-det. Det hænger sammen med en dansk tradition for at stille krav til vandsektoren om bæredygtighed og samtidig give midler til at udvikle de bæredygtige løsninger. Og det har givet formidable resultater.

I Billund skaber man for blandt andet offentlige udviklingsmidler fremtidens renseanlæg og bioraffinaderi, hvor løsningen, inden den er færdigbygget, allerede er solgt til udlan-det i flere eksemplarer. I Aarhus har man også med blandt andet offentlig støtte udvik-let energieffektive modeller, der er det store hit i Chicago og Californien. Og hos BIO-FOS, der driver Danmarks største renseanlæg, har man udviklet en energiproduktions-løsning, der er så overbevisende, at når man på anlægget har brugt den strøm, der skal til for at drive det, så sender man den overskydende energi ud på el-nettet og be-gunstiger flere tusinde danske husstande med den grønne energi. Ja, om mange steder får forbrugerne også grøn varme ud af spildevandet. Hold da op, det giver god mening både for danske kunder, CO2-aftrykket og ikke mindst i forhold til at bevare Danmarks førerposition indenfor vandteknologi.

Det er helt afgørende, at der er offentlige forsknings- og udviklingsmidler, der kan bin-de vandselskaberne sammen med producenter, rådgivere og forskere om hele tiden at udvikle nye smarte, grønne løsninger. Kom nu politikere, det er både sund fornuft for kloden og en god forretning for Danmark. Der er ingen grund til at tøve.

Danmark er stadig et af de førende lande med vandteknologisk energiproduktion. Det bør vi være også i fremtiden.

Artiklen er en del af temaet Klumme.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078