23948sdkhjf

Danmark skal være verdens afprøvningscenter

Enighed om at udvikling og innovation, der fører til nye løsninger, skal sikre Danmark i fremtiden på konferencen Global Green Growth 2010
Godt 200 eksperter, beslutningstagere og repræsentanter fra virksomheder og finansverdenen var samlet d. 7. – 8. november til konferencen Global Green Growth.

Den private sektors betydning for grøn vækst, overgangen til en grøn økonomi og de politiske rammer var de emnerne.

Drop at være global leder på enkelte områder
Et budskab, som gik igen, var, at Danmark bør opgive ambitioner om at være førende på et eller flere felter og i stedet satse på at udvikle nye løsninger, som har interesse verden over.

- Vi har en lang historik for både at komme frem med og især at udvikle nye teknologier. Danmark og lovgivningen i landet er generelt åben over for nye teknologier, og vi har en infrastruktur, der er velegnet til at afprøve det nye, sagde adm. direktør i Danfoss, Niels Bjørn Christensen ifølge Børsen.

Danmarks position indenfor f.eks. vindenergi vendte konferencens talere også ofte tilbage til. Ingen af dem forventede, at Danmark kan bevare sin førerposition. Den stigende interesse fra udenlandske virksomheder og lande, som er langt større end Danmark, udpeges som en uoverkommelig udfordring på området. I stedet skal der satses på nytænkning.

- Vi kan ikke fastholde vores førende position inden for f.eks. vindenergi. Vi skal huske at knibe os i armen og indse, at grunden til at vi blev de bedste i klassen til f.eks. vindenergi og kraftvarme, var, at de andre lande ikke rigtigt har interesseret sig for det. Derfor har vi chancen for at komme frem på nye områder. Vores styrke er de små markeder, sagde Anders Eldrup, adm. direktør i Dong.

Danmark førende på fjernvarme
Et af de områder, hvor Danmark kan drage fordel af eksisterende systemer og ekspertise er fjernevarme. Godt 60 procent af varmen i Danmark fordeles via fjernvarmenettet. I Tyskland er tallet kun 14 procent.

Det er vedvarende energi generelt, der skal satses på.

- Vi har en solid base, vi kan bygge forskning og udvikling på. Danmark har en kompetenceklynge. Vi er den grønne IQ-magnet. Det er ikke uden grund, at Siemens for nylig har lagt sig i Jylland, udtalte Klimaminister Lykke Friis.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079