23948sdkhjf

Energisektoren skal bruge mere dansk halm

En ny tilskudsordning kan medføre højere priser for forbrugerne
De danske kraftværker skal bruge dansk produceret halm frem for træpiller importeret fra Rusland og Canada. Det er målet med en ny ordning, som er under udarbejdelse i Klima- og Energiministeriet.

Ministeriet skal stå for en udbudsrunde, hvor kraftværkerne afgiver bud på energi produceret med halm. Det er så godt som givet, at prisen på halm kommer til at ligge over markedsprisen på energi produceret med kul, olie og gas.

Ekstraprisen betales af forbrugerne
Den højere pris, som støtteordningen ventes at medføre, påfalder forbrugerne via et afgiftssystem, hvor ekstraomkostningen betales via el-regningen. Det kendes i dag fra strøm produceret med vindmøller. Ordningen skal dog udformes, så ekstraomkostningen for forbrugerne minimeres

- Vi skal sikre, at den regning ikke bliver for stor. Pointen er blot, at det kan give mening at acceptere en vis merpris på kort sigt, hvis det på langt sigt medfører, at vi reducerer afhængigheden af importerede fossile brændsler, som ventes at stige i pris. Forventningen er desuden, at prisen på vedvarende energi vil falde i takt med, at produktionen stiger,« siger Klima- og Energiminister, Lykke Fris til Jyllandsposten.

Energiselskaberne mener halm er for dyr
I Dansk Energi er vurderingen af den kommende plan ikke entydigt. Man bakker gerne op om øget brug af halm i kræftværkerne. Den afgørende parameter er den pris værkerne, og dermed forbrugerne, kommer til at betale.

- Det rigtige udgangspunkt bør være, at energiproducenterne indkøber den billigste biomasse. Hvis dansk halm udkonkurreres af træpiller importeret fra Rusland, viser det blot, at dansk halm er for dyrt, mener adm. direktør i Dansk Energi, Lars Aagaard.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097