23948sdkhjf

Goldman Sachs forlader Dong med milliardfortjeneste

Sidste aktiepost er solgt.

Den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs er ikke længere medejer af energiselskabet Dong Energy.

Banken meddelte onsdag aften, at den resterende aktiepost på 11,4 millioner aktier - svarende til 2,3 procent af selskabet - var sat til salg, og nu er salget ifølge Bloomberg News gennemført.

Det skulle være sket til en kurs på 375 kroner pr aktie - en smule under onsdagens lukkekurs på 388 kroner.

Goldman Sachs trådte sammen med pensionsselskaberne ATP og PFA til, da Dong Energy for lidt mindre end fire år siden havde brug for ny kapital.

Goldman Sachs købte sig ind i det delvist statsejede selskab og erhvervede knap 18 procent af selskabet for 8 milliarder kroner. Den investering har vist sig at være rigtig god.

Banken har løbende solgt ud af sin aktiebeholdning, blandt andet i forbindelse med børsnoteringen i 2016.

Sammenlagt har salgene af aktieposten på knap 18 procent indbragt Goldman Sachs 20,4 milliarder kroner - en forrentning på 155 procent på bare fire år.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125