23948sdkhjf

AffaldPlus vil købe fjernvarmeselskab

For 25 millioner kan man erhverve sig både produktion og forsyningen til 2500 husstande.

AffaldPlus øsnker at købe Sorø Fjernvarme af den nuværende ejer Seas-NVE.

Det skriver SN.dk

Prisen for hele herligheden er 25 mio. kr. og for det beløb får man produktion og forsyning til 2500 husstande.

Der er dog lidt uenigheder om, hvorvidt AffaldPlus, der er ejet af Sorø, Slagelse, Ringsted, Faxe, Vordingborg og Næstved Kommuner, skal overtage Sorø Fjernvarme.

Det mulige køb er i disse uger til godkendelse i de respektive kommuners udvalg og byråd.

I Sorø Kommune er man særdeles positiv og byrådet har allerede i august måned sagt ja til købet og stillet en lånegaranti på 182 mio. kr., der skal sikre købet, opførelsen af et nyt biomassefyret ORC-anlæg, etablering af ledningsnet og renovering af eksisterende anlæg.

Mens man altså er positiv i Sorø, så er skepsisen til at føle på i Faxe Kommune og Vordingborg Kommune – i førstnævnte er sagen sendt til genbehandling og afklaring i forvaltningen, mens teknik- og miljøudvalget i Vordingborg har sagt nej til en godkendelse af købet.

Næstved og Slagelse er indtil videre positive overfor et køb, mens Ringsted først tager stilling til sagen senere på måneden.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096