23948sdkhjf

Fremtiden el-forsyning testet ved Esbjerg

Testen af verdens største intelligente system, smart grid, var en succes
Celleprojekt Holsted, som afprøver det intelligente el-net, blev gennemført i samarbejde med Syd Energi Net, ejere af kraftvarmeværker og vindmøller i Holsted-området.

I alt 13 transformatorstationer, fire kraftvarmeværker og 47 vindmøller blev forbundet med et avanceret computersystem og frakoblet det eksisterende kontrolsystem.

- Det er flere års arbejde, der nu går op i en højere enhed, og vi er meget tilfredse med testens forløb, siger chefingeniør og projektets ophavsmand Per Lund fra Energinet.dk.

Energiforsyningen afhængigt af hvordan vinden blæser
Celleprojekt Holsted er en prototype af et styrings-, regulerings- og overvågningsystem, som kan drive et helt distributionsnet automatisk. Det gøres ved at kombinere input fra energikilderne og transformatorstationerne. Således sender systemet strøm fra vindmøller ud til forbrugerne, når det blæser. Ligeledes øges varmeværkernes produktion, når møllevingerne ikke drejer så meget.

- Den nye teknologi vil på en og samme tid gøre elsystemet mere fleksibelt og sikre, at ressourcerne bliver udnyttet på den mest hensigtsmæssige måde, fordi alle enheder hele tiden bliver udnyttet optimalt, og det øger forbrugernes forsyningssikkerhed, siger Per Lund.

Fuldskala test i 2011
Når resultaterne fra Celleprojekt Holsted er blevet vurderet justeres regulatorerne, så der fra 2011 kan iværksættes en omfattende test på Bornholm. Der vil være tale om en fuldtest, som foretages over fire år, og er en del af Smart Grid-projektet, EcoGrid EU.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.101