23948sdkhjf

Farvel til oliefyret – Goddag til nærvarmen

Hørsholm Golf vil være grønnere end green’en.

Forsyningsselskabet Norfors har sammen med SustainSolutions gjort det muligt for Hørsholm Golf at blive endnu grønnere.

Selskaberne har nemlig via deres nærvarme-koncept installeret to nye varmepumper i stedet for det oliefyr, som golfklubben hidtil har brugt til opvarming af bygninger og brugsvand.

Med varmepumperne bliver golfklubben grønnere end green’en, om man så må sige. I hvert tilfælde sparer udskiftning af varmekilden Hørsholm Golf for et olieforbrug på cirka 15700 l/år og miljøet for cirka 30 ton CO2 om året.

- Vi er glade for at kunne skrotte oliafbrændingen i fyret med grøn nærvarme. Dette som led i vores stadige bestræbelser på en gennemført bæredygtig drift af det samlede anlæg og for at udbygge vores unikke internationale certificering i Golf Environment Organisation, siger Peter Arendorff, direktør i Hørsholm Golf.

Løsningen i Hørsholm består af to luft-til-vand varmepumper fra Weishaupt med en max effekt på 38 KW stykket.

Varme på abonnement
Løsningen fra Norfors og SustainSolutions betyder at gollfklubben fremover har varme på abonnement.

Hørsholm Golf har betalt et mindre engangsbeløb for installationen, og selskabet skal fremover betale et fast månedligt abonnement, der bl.a. dækker løbende service, som sikrer, at varmepumpen kører optimalt. Hørsholm Golf betaler derudover en fast pris pr. kWh for den varme, som der bliver brugt.

Udviklingen af nærvarme konceptet er støttet af Energistyrelsen og er en håndsrækning til de mange boligejere og virksomheder rundt om i landet, der gerne vil af med oliefyret.

- Nærvarme giver både fleksibilitet i budgettet, kendte udgifter til varme og indblik i indeklimaet. Det er tilmed nemt, fordi vi tager os af alt det praktiske, og nærvarmen benytter de eksisterende installationer som radiatorer og gulvvarme, siger adm. direktør Christian Niepoort fra SustainSolutions.

Tilfreds borgmester
Anlægget indvies den 24. oktober 2017 med deltagelse af Hørsholm borgmester Morten Slotved, der tilfældigvis også er bestyrelsesformand i forsyningsselskabet Norfors.

-Jeg er stolt over, at vores kommune nu kan tilbyde borgere og virksomheder, som ikke selv har mulighed for at investere i en varmepumpe, eller har lyst til at drifte den, et miljøvenligt alternativ til oliefyret. Det skal vi have meget mere af, siger Morten Slotved.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079